Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
aldrig nogen høj Rang som abstrakt Tænker; naar han
ikke vil eller kan følge en Udvikling længer, er det
ikke, fordi hans Logik viser ham, at den fører ind
paa en Afvej, men fordi hans Fornuft er paa Vagt
overfor Alt, hvad der vil bringe den ud af dens
ædruelige Tilstand, og tilraaber ham sit: Stop! Er
det her tidt og ofte en mangelfuld Abstraktionsevne,
der lægger sig for Dagen, saa aabenbarer der sig til
Gjengjæld et saameget kraftigere Billede af en levende
Personlighed med bestemt Begrændsning: medens et og
andet Begreb gaaer tabt, faae vi et Menneske istedet,
og et Menneske, som det har sin store Interesse for
os at kjende saa nøje som muligt.
Ejendommelig i saa Henseende er f. Ex. Holbergs
Stilling til LOCKE, hvor denne Filosof benægter, at
Budet: Gjør ikke mod en Anden, uden hvad Du vil, han
skal gjøre mod Dig, kan være en af Naturen udsprungen
Grundsætning, eftersom dens Aarsag maa forklares for
Den, der hører den første Gang, medens en Grundsætning
som den, at en Ting umulig kan være til og ikke være
til paa en og samme Tid, er umiddelbart indlysende
for den menneskelige Fornuft. Hertil bemærker Holberg
(Ep. 144): »Hvad Monsr. Locke’s Bevisligheder angaaer,
nemlig at Alt, hvad som behøver Undervisning, kan
ikke være medfød eller af Naturen indprentet, da kan
man vel tilstaa, at han saavidt derudi haver Ret. Men
man kan derhos sige, at de store Hoved-Pligter ere
saa kjendelige, at det koster ikkun at nævne dem,
for at vise, at Mennesker ere forbundne til deres
Iagttagelse. Thi ligesaa let som et Menneske begriber,
at en Ting ikke paa eengang kan være og ikke være,
saa let fatter det ogsaa det store Bud: Gjør ej
mod en Anden, uden hvad Du vil, han skal gjøre imod
Dig. At visse Mennesker enten af Ondskab ikke ville
eller af en fordærvet Vane ikke kunne begribe det,
gjør intet til Sagen, thi man seer Mange at nægte
Guds Existens, endskjøndt Intet er lettere at fatte,
end at den kunstige og forunderlige Verdens Skabning
ikke kan være af en Hændelse, men at man maa erkjende
en almægtig Bygningsmester. Man kan saaledes sige,
at Enhver, der ikke begriber det omtalte store Bud at
være naturlig, er ganske unaturlig selv, saa at naar
han det ikke vil tro uden foregaaende Bevislighed,
saa kan han ejheller uden foregaaende Undervisning
tilstaa, at en Triangel er ikke en Cirkel eller at han
selv er til. De Exempler, som herimod anføres, vise
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
