- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
74

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

syntes, Luften her var god for hans Konstitution. Han
besøgte flittigt de offentlige Bibliotheker, omgikkes
flere berømte Videnskabsmænd og kom undertiden »paa
det Societet, som gemenlig kaldes det Zirlige og
holdes paa et Sted, som gemenlig kaldes le Café
des beaux esprits« - men ogsaa kun undertiden,
for at han »ikke ved at gaa der altfor tidt skulde
tilsnige sig Titel af et galant Hoved«. I Theatrene
var han dennegang en hyppig Gjæst og fortæller endel
om, hvad han saae der; det tiltalte ham kun lidet:
Smagsretningen var afvegen fra den, som han kaldte den
gode, og »i nogle Aar havde der ikke været een sund
Komedie at se«. I denne Dom har Holberg utvivlsomt
Ret, men adskillige af hans andre Bemærkninger vidne
om, at Pebersvende-Særheden tidlig har faaet Magt over
ham; pudsig er især hans Forbitrelse, naar Tilfældet
giver ham unge Damer til Rejseselskab, fordi det
var Skik, at de mandlige Passagerer galant delte
Udgifterne ved disses Maaltider undervejs imellem
sig.

Efter Hjemkomsten 1726 fuldendte Holberg det
allerede forinden paabegyndte poetiske
Værk »Metamorphosis eller Forvandlinger«,
et Slags Modstykke til Ovids berømte Digt, hvis
Emne er den antike Mythologis Sagn om Menneskers
Forvandling til Dyr og Træer som Følge af Gudernes
Vrede. Hos Holberg er det omvendt Planter og Dyr,
der blive forvandlede til de med deres Natur
beslægtede Menneskeskikkelser: Solsikken til en
»Fruer-Pige«, Skaden til en Barbeer, Ræven til en
Diplomat o. s. v.; men til disse satiriske Pointer
svarer Tonen i Udførelsen kun daarligt, og Digtet maa
betragtes som mislykket. Maaske har Holberg selv havt
en Fornemmelse af dets Svaghed, thi i en Efterskrift
til Fortalen erklærer han det for sin Beslutning, fra
nu af at lægge Digtekunsten paa Hylden. »Dette bliver
udentvivl mit sidste poetiske Skrift«, hedder det;
»thi jeg bliver nu meget alvorlig, iligemaade noget
magelig, vil derfor overlade unge, stærke Mennesker
et Haandværk, som jeg selv ikke er mer voxen. Det er
med lystige Poeter ligesom med Katte, hvilke fra en
overmaade Kaadhed, som Naturen har indplantet dem udi
Opvæxten, henfalde til en overmaade Alvorlighed. Mit
Blod, efter min Barbeers Sigelse, begynder nu at blive
temmelig flegmatisk og seer nær ikke saa levende ud
som ifjor, hvorudover jeg har sat mig for at slutte
en evig Fred med Jordens Klode, saaledes at vi lade
hinanden være uskaarne paa begge Sider;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free