- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
73

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

F.L. LIEBENBERG indlagt sig megen Fortjeneste, og hans
store Udgave af Komedierne i otte Bind (1847-54) er
bleven Grundlaget for alle senere Udgaver af litterair
Betydning, blandt hvilke maa nævnes den stereotyperede
Folkeudgave 1876 og følgende Aar samt den af H. TEGNER
illustrerede store Pragtudgave. - Af Skrifter om den
holbergske Komedie maa især tre fremhæves: RAHBEKS
»Om L. H. som Lystspildigter og om hans Lystspil«,
I.-III., 1815-17; E.C. WERLAUFFS af paalidelige
Oplysninger bugnende »Historiske Antegnelser til
L. H.s atten første Lystspil«, 1858, og den nyeste
kritiske Behandling af den holbergske Komedie, OLAF
SKAVLANS gjentagne Gange nævnte fortrinlige Studie
»H. som Komedieforfatter«, Kristiania 1872, et Værk,
der ved at stille Holbergs Lystspildigtning under en
alsidig Belysning holder langt mere, end Titlen lover
- en Tidens og Litteraturens Historie med Holberg
som Midtpunkt.

Megen Tilfredsstillelse maatte Holberg være berettiget
til at føle, naar han saae tilbage paa sin Virksomhed
som Skuespildigter, og han fremhæver ogsaa med
ufordulgt Glæde, at hans Stykker »alternerede med de
bedste af Molières, og det med ligesaa stor Succes,
omendskjøndt Molières Stykker blev bedre agerede,
efterdi Montaigu informerede dem ret i Maaden,
Gebærderne og andre Omstændigheder«. Men der kunde
dog vel være de Øjeblikke, da han maatte beklage, at
»der er fast ingen Nation, som saalidet finder Smag
i deres Eget som vore Landsmænd, i Besynderlighed
Fruentimmerne, som ikke gider se eller høre Noget,
medmindre det er paa Fransk«; dertil kom, at han
følte sin Helbred angreben af »al den Allarm,
Misundelse og Arbejde, han stedse var beladt med,
saalænge Komedierne varede«; thi - tilføjer han -
»saadan Frugt har mit Arbejde bragt mig, da derimod i
Frankrige eller England kan en Autor til en Komedie,
naar den bliver spillet med Behag, ofte vinde 2 eller
3000 Rdl.« Holberg besluttede da at rekreere sig ved
en Udenlandsrejse, med hvilken han desuden forbandt
den Hensigt at søge »Den politiske Kandestøber« opført
i Paris, hvilket dog ikke lykkedes for ham. I Juni
1725 begav han sig da over Land til Hamborg,
men den fyrretyveaarige Mand maatte gjøre den
Erfaring, at »Motion var hans Legeme nu
ligesaa skadelig, som den i hans unge Dage
var ham tjenlig«. Fra Hamborg tog han over Amsterdam
til Paris, hvor han opholdt sig Vinteren over, da han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free