Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
thi Jorden bliver gammel, saa der bider ingen Ting
mer paa hende; jeg bliver ogsaa gammel og derfor
gjerne planter Gevær.«
Men Ingen har Fred længer, end hans Nabo vil. Holberg
kaldtes atter frem paa den poetiske Arena, da den
lærde jydske Poet og Stiftsprovst TYCHONIUS
besværede sig for Kancelliet over, at hans
Navn var blevet brugt til Betegnelse for den
latterlige Pedant i Komedien »Jacob von Thyboe«.
Holberg maatte love at forandre Navnet i de senere
Udgaver af Stykket (hvor Pedanten er bleven omdøbt
til Stygotius), men skrev mod Tychonius Satiren
»Den Jydske Fejde«, der dog først blev udgivet
mange Aar senere. En anden Strid i en
alvorligere Anledning fik Holberg omtrent paa
samme Tid med den hollandske Filolog BURMANN,
der i et af sine Skrifter havde haanet den danske
Videnskabelighed. Benyttende en fra Folkevisen
hentet Sammenstilling gav Holberg sit Svar Form
af et fra Holger Danske til Burmann rettet
Brev, der paa Latin blev indrykket i et fransk
og et kjøbenhavnsk Tidsskrift og kort
efter oversat paa Dansk. Holberg tager Danmark
varmt i Forsvar, paaviser sin Modstanders Mangel paa
Kjendskab til de Ting, han dømmer om, og
spotter hans i hele den videnskabelige Verden
velbekjendte Stridbarhed.
1728 lagde en heftig Ildebrand næsten hele det gamle
Kjøben havn og en stor Del af det nye i Aske, rasende
især heftigt i det latinske Kvarteer og fortærende
bl. A. Frue-, Helliggejstes-, Trinitatis- og Petri
Kirke, Universitetet, Universitetsbibliotheket,
Borchs, Walkendorfs og Ehlers’ Kollegium. For sit
personlige Vedkommende beklagede Holberg mest Tabet
af sit gamle Logis, som han i alle Maader havde været
saa vel tilfreds med og vænnet sig saa godt til -
»hvor jeg udi fornøjelig Rolighed havde bortdrevet saa
lang Tid af min Alder iblandt mine Bøger og Skrifter;
det krænkede mig mere, at jeg maatte miste dette Sted,
end det at jeg mistede mine Midler, saasom der er
Intet, jeg mere fornøjes ved end Stilhed og Rolighed,
og der er Intet, hvorved Sindet sættes bedre istand
end ved en vel indrettet Levemaade. Alle Ting vare
tilforn vel indrettede for mig; jeg kunde hvile,
jeg kunde arbejde, jeg kunde sove, jeg kunde vaage,
jeg kunde tage mig alvorlige Ting fore, jeg kunde
tage mig Bagateller fore, hver Ting i sin Orden og
paa sine visse Tider, ligesom jeg vilde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
