Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Oprindelighed. Renaissancetidens store klassiske
Mønster var Terents; atter og atter anbefaledes
Studiet af ham, der oprettedes særlige Professorposter
til hans Fortolkning, og det gjordes de Studerende
til en Pligt at udføre hans Stykker. Det var
ingen slet Smag, men lidt tynd var den: Plautus’
fyndige Komik laa den for langt nede til at fortjene
Paaagtning. Anderledes dømmer Holberg: »Jeg ligner
Plautum ved et dejligt Jomfru-Ansigt med adskillige
Pletter, Terentium ved et glat, men derhos et
Hverdags-Ansigt«, siger han i Ep. 195. »Man kan
sige, at fra Plauti Alder indtil Molière, som gjør
en Tid af 2000 Aar, intet anseligt Skuespil, som
bekjendt er, haver været kommet for Lyset. Thi hvad
Terentii Komedier angaaer, da er jeg ikke af Mening
med dem, som gjøre saa stort Væsen deraf, indtil at
præferere dem for Plauti Skuespil: thi den Gejst, den
Festivitet, som er Sjælen udi en Komedie og som gjør
en Skueplads levende, fattes her. Vel er sandt, at
Stilen er net og Karaktererne vel udførte; men Saadant
er Noget, som mange Andre kan succedere udi, efterdi
det udfordrer kun Arbejde og en Slags Skjønsomhed. Men
at skrive Saadanne Skuespil som Plauti, dertil
udfordres særdeles naturlig Gave, som hos ganske faa
Mennesker findes« (Ep. 190). Hvor Holberg (i Ep. 66)
vil begrunde den komiske Overdrivelses Berettigelse,
idet »Skuespil uden outrerede Karakterer eller uden
det, som akademiske Censores anse som Fejl, ingen
Virkning have«, fremdrager han et enkelt Exempel paa
plautinsk Komik, der ret slaaende viser, hvilken
fortrinlig Sands han havde for »Gejsten« i det komiske
Skuespil: »Hvad kan være mere outreret - siger han -
end den Beskrivelse, som Plautus gjør over Euclio,
nemlig at naar han gik tilsengs for at sove, bandt
han en Pose for sin Mund, paa det at hans Aande ikke
skulde gaa bort og spildes: men hvad haver tilligemed
mere diverteret end samme outrerede Beskrivelse?«
En saadan Samfølelse med Plautus maatte i mange
Maader føre Holberg til at opstille ham som et af
sine Mønstre og saavel laane enkelte Træk fra ham som
navnlig stræbe efter at komme ham nær i Skildringens
Fynd, i den brede, kraftige Karaktertegning, den rask
fremskridende Dialog, kort sagt i hele det komiske
Stilpræg.
Forøvrigt har Holberg ligesom Molière »taget sin
Ejendom, hvor han fandt den«, og Eftersporingen af
fremmed Indflydelse paa hans Skuespildigtning vilde
føre os paa den ene Side til Aristofanes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
