- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
59

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

der er kjendelig i hans seneste Komediers allegoriske
Maneer, paa den anden Side til den eftermolièreske
Litteratur. Den egenlige Stof-Opfindelse eller
-Tilegnelse er og bliver imidlertid af underordnet
Betydning for Dommen over en Skuespilforfatter; det
er hans Evne til at omforme det i ægte dramatisk
Form og til i denne Form at hævde sig som en fra
Forbillederne bestemt udpræget Individualitet, det
her først og fremmest kommer an paa.

Som en saadan Forfatterpersonlighed med selvstændigt
Præg, med sine egne Betingelser og sin deraf
bestemte egne Virkemaade viser Holberg
sig i sin Komediedigtning ikke mindre end i sine
øvrige Skrifter. Han stiler i sine Digterværker mod
samme Maal som i sine historiske og moralfilosofiske
Arbejder; kun i Midlerne ligger Forskjellen. »Jeg
haver brugt min Pen udi dette Slags Arbejde som en
Philosophus«, siger han i Ep. 374, »og derfore regner
mine Komedier iblandt mine moralske Skrifter«. Hvilket
var da Holbergs Standpunkt som »Philosophus«? Det
var den nye Tids. Den kritiske Retnings Litteratur
havde en af sine flittigste Læsere i ham, med Bacon
og Locke, med Montaigne og Bayle var han nøje kjendt
og paavirkedes stærkt af den frie Aand hos disse
Forfattere. Varigst tiltaltes han af det Udtryk, den
frie Tænkning havde faaet i den engelske Filosofi. Det
var paa Ugedagen efter Holbergs Fødsel, at Newton i
Royal Society havde fremsat sin Gravitationstheori -
den samme Tænker, hvis Valgsprog var: »Vogt Dig for
Metafysik«. Det var den afgjørende Tilbagevenden
fra Spekulationen til Betragtningen af den sande
Natursammenhæng, der her signaliseredes, og paa dette
ædruelige Grundlag udviklede den engelske Filosofi sig
videre i Holbergs Ungdoms- og Manddomstid. For denne
kritiske, paa eengang sondrende og samlende Tænkning
maatte baade den overtroiske Opfattelse af Fænomenerne
i deres Isolerthed og den spekulative Konstruktion af
deres Sammenhæng lidt efter lidt synke til Jorden. Som
vi vide, blev ogsaa Aabenbaringslæren inddraget under
denne Kritik, forkastet som uholdbar overfor Fornuften
og erstattet af den naturlige Religion. For en Del
sluttede Holberg sig til denne og stod i religieus
Henseende nær ved Deismen, hvorvel han tog sine
Reservationer overfor enkelte af dens Konsekvenser og
i sin senere Levetid ikke var uden Betænkelighed med
Hensyn til de krasse Former, den begyndte at antage
særlig i den franske Litteratur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0073.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free