Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gaaelse af »Tydskerens« Overgreb, danner i visse
Maader Overgangen til Holbergs frie Satiredigtning
og har vistnok, ham selv ubevidst, forberedt ham til
den nærmeste Fremtids Gjerning.
Hvad der ellers har ført Holberg hen mod den komiske
Poesi, gjør han ikke Regnskab for paa anden Maade end
ved en Ytring om, at »man fornøjes ved Forandring
paa Studeringer, ligesom Jorden ved Forandring af
Sæden«. Hidtil havde han anvendt al sin Tid paa Jura,
Historie og Sprog og havt saa liden Sands for Poesien,
at han »ikke engang kunde finde ringeste Fornøjelse
i at høre det allerzirligste Vers«. »Jeg var allerede
tredive Aar gammel, førend jeg nogentid tog mig fore
at skrive et Vers, omendskjøndt jeg levede paa et
Sted, hvor der er saa god Forraad paa Poeter som
paa Fluer i September Maaned.« For ikke altid at
være en ledig Tilhører, gav han sig til at skrive
en Satire, som han selv kalder en Efterligning af
Juvenals sjette, men som i sin hele Udførelse er saa
selvstændig, at det egenlig ikke er Andet end selve
Impulsen, Holberg kan siges at have modtaget fra den
romerske Satiredigter.
Dette Holbergs første poetiske Arbejde, som imidlertid
ikke blev udgivet før nogle Aar senere
sammen med fire andre Skjemtedigte, har til Titel:
»Poeten raader sin gamle Ven Jens Larsen fra at
gifte sig«. Den nærmeste Gjenstand for Satiren er
altsaa det mellem en gammel Mand og en ung Pige
paatænkte Ægteskab, hvis Farer og Ulemper for den
førstnævnte Part Digteren udmaler, medens hans Skjemt
nu og da ogsaa rammer de ægteskabelige Miserer i
Almindelighed. Tonen er paa sine Steder meget fri,
og tildels paa Grund af Digtets ringe Omfang lægger
man mere Mærke til de her forekommende Platheder,
end hvor disse i Holbergs senere Arbejder ere spredte
over et større Rum. Paa adskillige Steder møde vi
Themaer, som lejlighedsvis komme igjen i Komedierne
eller ere blevne udførte videre i dem. Om en Replik i
»Pernilles korte Frøkenstand« minder saaledes de Vers,
hvori Poeten forestiller sin Ven, at denne dog endelig
maa være paa det Rene med, at det ikke er hans Person,
men kun hans Penge, som kan bevæge en ung Pige til
at ægte ham:
Om mig betroet var din Vielse at gjøre,
jeg ej Betænkning tog, slig Formular at føre:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
