Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der var Noget til i Verden, Philosophia Instrumentalis
kaldet, hvor Logica og Metaphysica fører Regjeringen;
men denne havde jeg aldrig havt noget med at
bestille. Thi jeg tilstaaer rent ud, at jeg ikke
endnu veed, hvormange Prædicamenta og Prædicabilia
Logica udi Ufreds Tider kan føre i Marken,
hvad Kunster og Machiner man skal bruge til at
bestorme et Cathedra, eller hvad Kanoner man
bruger at beskyde en Præses med. Jeg har
tidt havt isinde at ville anvende nogle Dage
derpaa, men aldrig endnu har jeg været
saa lykkelig, at jeg har faaet Tid dertil.
Men dette maa min Herre ikke lade sig mærke
med for Nogen, thi hvis denne min Ignorance
blev bekjendt, vilde jeg blive foragtet af
alle Scholasticis. Thi jeg er i Philosophia
Instrumentali ganske vankundig, naar jeg undtager
Instrumental-Musik, som og nogenledes kan kaldes en
Part af Filosofien.« Det er altsaa let at forstaa,
at den nu ledigblevne Lærestol var den, Holberg vilde
have valgt sidst af alle, hvis det var kommet an paa
hans egen Bestemmelse; men det kom det netop ikke,
og vilde han overhovedet ind paa den videnskabelige
Embedsbane, maatte han foreløbig overtage Rollen som
Philosophus imod sin Villie. Han indrømmer selv,
at hans Indledningsforedrag til Metafysikens Ære
maatte forekomme alle dens sande Elskere mere
som en Ligtale end som en Hylding. »Men da
den havde været under mig i Trældom i to Aar,
blev den omsider sat paa fri Fod igjen«, tilføjer
han; 1720 blev han nemlig Professor i latinsk
Filologi og kort efter Medlem af Konsistorium.
Hvad forøvrigt Holbergs akademiske Løbebane angaaer,
kan det allerede her anføres, at han 1730 blev
Professor i Historie, 1735 var Universitetets
Professor Rektor og fra 1737 til 1751 dets Kvæstor.
Kun i Forbigaaende nævne vi den litteraire Fejde,
Holberg i sin Professorværdigheds første Tid havde med
Slesvigeren ANDREAS HOJER, der i en Fortale
havde brugt nedsættende Udtryk om de danske
Historieskrivere og Nationens historiske
Sands i Almindelighed; paafaldende skarpt tog
Holberg til Gjenmæle mod dette Udfald, der ogsaa
ramte ham for hans »Introduktions« Vedkommende,
og han brugte ydermere den for vor Tids litteraire
Moral højst paafaldende Fremgangsmaade, at lade sit
Angreb fremtræde under et Pseudonym, som var en endnu
levende Persons, den berygtede Student POUL RYTTERS
borgerlige Navn. Denne litteraire Polemik under et
paataget Navn, denne hvasse og vittige Imødegaaelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
