- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
35

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Jeg spørger Eder ad, Pernille! om I er
af Hjertens Grund beraad, med dennes Læddiker
at gifte Eder, med Jens Larsens Guld og Kroner,
med anden gangbar Mønt og Obligationer.

At Magdelone i »Den honnette Ambition« maa paatage
sig Skylden for sin Mands Rangsyge, er en dramatisk
Udformning af det Raisonnement, Poeten anstiller
som en Forklaring af sin Vens Giftermaalstanker:

Men hør, en Herlighed jeg Dig vil dog fortælle,
som Du kan nyde ved en saadan Ægtefælle:
Du gaaer frugtsommelig jo med en Characteer,
Du frygter, at man din Ærgjerrighed beleer;
med saadan Lejlighed jeg haaber, Du saa mager,
at din Pernille Skyld for Saadant sig paatager.
Du sige kan: jeg blev Jens Larsen for min Part,
ej Titel skjøtter; men man kjender Kvinders Art,
man Fruentimmer maa i slige Sager føje,
de unge Koner ej med deres Stand sig nøje:
Pernille Larsens, det er jo saa gammeldags,
nej, Frue og Madam samt andet saadant Slags
det haver anden Art, det udi Øret klinger.
Siig, Du har ingen Ro for hende, hun Dig tvinger;
saa gjør de fleste Mænd, de saa besmykke sig,
for den Post Kvindekjøn dem er umistelig.

Holberg fortæller, at han, faa Dage efter
Tilendebringelsen af denne Satire, viste den til en af
sine Venner, som gav ham det Vidnesbyrd, at han havde
»en god Gejst«, men tillige paaviste, at han »ikke
vel havde iagttaget Reglerne« (ligesom Jakob Berg,
hvis Vers Broderen Erasmus erklærede for »materialiter
ypperligt«, men formaliter mangelfuldt). Holberg gav
sig da til at øve sin Pen paa nogle mindre Arbejder;
da dette var gjort, fortæller han videre, »tog jeg
mig fore at skrive det bekjendte komiske Poema,
som endnu læses og opregnes saagodtsom udenad baade
af Svenske og Tydske, hvilke af Begjærlighed til at
læse dette Vers har lagt sig efter det danske Sprog«:
Heltedigtet »Peder Paars«.

Det første Hefte af »Peder Paars« udkom i
November 1719 under den udførlige,
om Datidens Gadeviser mindende Titel, som
omstaaende Aftryk gjengiver. Det indeholder
Digtets første Bog, altsaa Skibbruddet paa Anholt,
Skildringen af Øens Statsforfatning, Episoden med
Universitets-Disputatsen, Feltslaget og Skipper
Børres Forræderi, Fredslutningen, Krigsretten og
Kokkens Exekution, det

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free