- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
26

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

fløj hinanden i Haaret.« Fra denne Skolemestergjerning,
der passede saalidet for Holbergs Naturel og var
ham saameget imod, men som Omstændighederne atter
og atter tvang ham ind i, befriedes han, da han 1709
fik Borchs Kollegium. De fem Aar, han tilbragte her,
vare helligede historiske Studier, og den første Frugt
af disse blev den i Aaret 1711 udgivne »Introduktion
til de europæiske Historiske Rigers Historier«, en Art
Lærebog i Verdenshistorien efter den berømte Natur-
og Folkeretslærer Puffendorfs Methode. Allerede
i Oxford havde Holberg paabegyndt dette Arbejde,
dreven af Ærgjerrighed efter »saa ung at faae Sted
iblandt Skribentere« og ikke ældre af Aar end »Poeten,
da han begyndte at skrive Vers: jeg havde ladet mig
barbere engang maaske og noget mere«. Denne lille
Verdenshistorie, den første i sin Slags paa Dansk,
førtes senere op til Aar 1728 og udkom adskillige
Gange i nye Oplag. To Aar efter dens første Fremkomst
udgav Holberg et Bind af sit »Anhang til de europæiske
Rigers Historier«, der ligeledes oplagdes flere Gange,
men hvis fire følgende Dele ikke udkom i Trykken;
desuden skrev han en »Introduktion til det forrige
Seculi danske Historie«, et heller ikke udgivet
Arbejde, hvis to første Afsnit i Manuskript tilegnedes
Frederik IV. og skaffede Forfatteren Udnævnelse til
Professor ved Kjøbenhavns Universitet (1714), det
vil sige foreløbig kun
Titel af Professor, uden Gage, men med Udsigt til
en Lærestol, naar en saadan maatte blive ledig i
et eller andet Fakultet. Det var saa langt fra,
at dette Smil af Naadens Sol forbedrede Holbergs
øjeblikkelige Stilling, at det endog forværrede den,
thi han maatte nu nødvendigvis »føre sig anstændigen
op, hvorved Værdigheden vel ikke bliver større, men
zires dog alligevel«, og som Følge deraf »forandre
sin ganske Levemaade«, da det ingenlunde sømmede
sig for en offentlig Lærer at give Undervisning
som Privatlærer. Under disse Forhold var det
Holberg dobbelt kjærkomment, at det Rosenkrands’ske
Stipendium - 100 Rdl. aarlig i fire Aar - tilfaldt ham
just paa dette Tidspunkt og forpligtede ham til en
Udenlandsrejse, paa hvilken han mente at ville have
lettere ved at leve »menagerlig«, end om han skulde
have hævdet sin nye Værdighed herhjemme.

Det var i Foraaret 1714, Holberg for fjerde Gang
rejste udenlands Han tog tilsøs lige til
Amsterdam og derfra over Rotterdam og Antwerpen
til Bryssel. Her besluttede han af Hensyn til sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free