- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
25

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Kollegium, hvor de med stor Flid baade hørte og
optegnede Alt, hvad jeg dikterede; men da jeg
skulde betales derfor, fornam jeg, de havde lært
den Kunst at gjøre sig usynlige, saa den eneste
Frugt, jeg havde af mit Arbejde, var, at jeg fik
en dyb Kompliment, naar jeg mødte dem paa Gaden,
hvilket var vel Kjendetegn paa Taknemmelighed, men
hjalp lidet paa min Fattigdom.« Imidlertid bar dog
ogsaa denne Gang Holbergs Berejsthed sine Frugter,
da det vel kan antages, det ved Siden af Holbergs
gode personlige Rygte var den, der henledede Etatsraad
Windings Opmærksomhed paa ham som et passende
Rejseselskab for hans unge Søn, der skulde
besøge den danske Gesandt i Dresden. Herfra tog
Holberg til Leipzig, hvor han traf en Landsmand,
et lystigt Hoved, med hvem han gik flittigt paa
Kollegier, »ikke saameget for at lære Noget, som alene
for at kritisere; thi naar Vi kom af Collegio, fandt
vi vores Fornøjelse i hjemme at gjøre Commentarier
over det, vi havde optegnet; hvorudover vi mest gik
paa Mag. Stivelii Collegium, saasom han fremførte
alletider adskillige latterlige og urimelige Ting,
som iblandt Andet han engang vilde bevise af Bibelen,
at de salige Afdøde baade skulde spise Middags-
og Aftensmaaltid i Paradis.« Over Hamborg rejste
Holberg hjem i den strengeste Vintertid, »saa at vi
med fire Kjortler, ligesaa mange Skjorter, Buxer og
Strømper kunde ikke holde Kulden ude«. Lille Belt
var tillagt og passeredes tilfods, over Store Belt
førtes de Rejsende i Isbaad, overnattende paa Sprogø,
hvilken Episode har givet Holberg Lejlighed til at
indflette en humoristisk Beskrivelse af denne Ø i
sin Levnetsskildring.

»Disse idelige Udenlandsrejser - fortsætter Holberg -
gjorde mig saa rekommanderet, at da jeg var kommen
hjem fra denne tredie Rejse, fik jeg et Tilbud
af Gehejmeraad og Admiral Frederik Gedde, at være
Hovmester for hans Sønner. Jeg stod længe i Tvivl om
jeg igjen skulde paatage mig dette besværlige Arbejde,
men Nøden tvang mig dertil, i Synderlighed siden der
var saa stor Honneur derved, at det ikke kunde Andet
end flattere min Ambition. Udi de første sex Maaneder
gik det godt nok; men da Kræfterne bleve svækkede ved
dette besværlige Arbejde, svandt jeg saaledes ind,
at jeg ikke havde Magt til at straffe mine Discipler
mere, men maatte enten staa og se paa dem eller ogsaa
med gode Ord stifte Forlig imellem dem, naar de i
min Nærværelse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0037.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free