- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
15

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Verskunst udmærker dette Pope’s Hovedværk. Et smukt
naturbeskrivende Digt er »The Windsor forest«, en
litterair Satire af trættende Bredde »The Dunciade«;
hans Oversættelser eller rettere sagt Omskrivninger
af Homer staa den græske Simpelhed saa fjernt som
muligt. - En Modsætning til Verdenstonen hos Pope
danner JAMES THOMSONS (1700-1748) Fortrolighed med
Naturlivet og Evne til at meddele sin Følelse i
et ædelt Sprog, hvorvel Tidens Modesmag paavirkede
ogsaa hans Naturskildring saaledes, at den trods al
Stræben efter Sandhed og Simpelhed ikke er fri for
en Billedoverlæsselse, som den strengere Kunst i
Oldtidens Idyldigtning ikke kjender. Som en fattig
Yngling kom Thomson fra Skotland til London med sit
Digt »Vintren« i Lommen; efter Lidelser og Savn fandt
han omsider en Beskytter i Lord Spencer, skrev Digtene
»Foraaret«, »Sommeren« og »Efteraaret« og udgav
Samlingen 1726 under Titlen »The Seasons«. Ved den
alvorlige, hyppigt melankolske Stemning, der udgaaer
fra Thomsons Naturbetragtning, saavelsom ved sin
varme religieuse Følelse danner han en Modvægt mod sin
Samtids Frivolitet, ved sin stærke Fædrelandskærlighed
- han er Forfatter til Nationalsangen »Rule
Britannia« - staaer han i Modsætningsforhold til
Propagandaen for Verdensborgerdømmet. - Hans Alvor
gjenfindes hos den tungsindige Digter EDWARD YOUNG
(1681-1765), der i en Alder af tresindstyve Aar,
efterat Døden havde gjort ham til en ensom Mand,
skrev sine berømte »Nattetanker«, en dybtfølt, men
nu og da noget ensformig Klage over det jordiske Livs
Forkrænkelighed.

I »Fornuftens Tidsalder« vare Forholdene imidlertid
langt mindre gunstige for den metriske Kunst og
særlig for den lyriske Digtning end for den prosaiske
Fremstilling i dens mange forskjellige Former;
baade den engelske og den franske Prosa naa i denne
Periode et beundringsværdigt højt Udviklingstrin, idet
særlig Afhandlings- og Brevstilen dyrkes med megen
Flid, den førstnævnte støttet af den opblomstrende
Journallitteratur. I RICHARD STEELES Tidsskrift »The
Tattler« som i hans sammen med JOSEPH ADDISON udgivne
»Spectator« uddannedes Raisonnementets Prosa til en
klassisk Renhed og blev et smidigt Middel for den
snart alvorlige, snart humoristiske, men først og
fremmest underholdende Kritik af Samfundsfænomenerne,
som tiltalte hin Tids Publikum saameget, og som
bl. A. ogsaa har været Forbillede for Holbergs
moraliserende

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free