Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Stikordene fra Oplysningstidens Moralforkyndelse,
vi her som andetsteds møde, og som i vort Samfund
spille en stor Rolle, indtil Kant hejser en ny Fane.
Den tydske Digtning er uden al Betydning for os som
for den øvrige Verden i denne Periode, da den
franske Smag endnu beherskede de enkelte poetiske
Frembringelser, som brød sig møjsomt Vej gjennem
Nationens politiske Elendighed, og da den litteraire
Principstrid mellem den pedantiske Forfægter af Opitz’
Principer, Gottsched, og Bekæmperen af den franske
Indflydelse, Bodmer, kun havde rent indre Betydning,
indtil der af Brydningen fremstod en Digter som
Klopstock, hvis Paavirkning af dansk Litteratur senere
bliver tydelig at spore.
Derimod maa vi til Slutning kaste et Blik paa de to
andre Kulturlandes poetiske Litteratur, Skjøndt vi -
hvad der allerede viste sig ved Omtalen af Voltaire -
maa være forberedte paa, at det i »det filosofiske
Aarhundrede« mindre vil være som Kunst end som
Tendens, at Poesien vil gjøre sig gjældende, mindre
vil være nogen Glæde over Kunstværket end en Interesse
for dets Gjenspejling af Tidsbilledet, Betragtningen
af denne Litteratur vil fremkalde.
Hovedmanden i den engelske Poesi er ALEXANDER POPE
(1688-1744), der, uden at bryde nogen ny Bane, svang sig
op til sin Tidsalders litteraire Autoritet ved sine Poesiers
elegante Form, ved det Vid, hvormed han forsvarede
dem mod Angreb, og den Tilslutning, de fandt i den
fine Verden. Han er Repræsentanten for den franske
Klassicismes Klarhed og Orden, undgaaer paa det
Omhyggeligste Naturens og Lidenskabens ukunstlede
Sprog som fornærmeligt for det gode Selskab og
beflitter sig fremfor Alt paa Udtrykkets Sirlighed og
antithetisk prægnante Skarphed. Sit mest beundrede
Udslag faaer denne Bestræbelse i hans komiske Epos
»The rape of the lock«, hvis Emne er taget fra en
Episode i den fornemme Verden. Kun tyve Aar gammel
var den stuelærde, skrantne og legemlig misdannede
Yngling saa klar over Poesiens Midler og Maal, at han
efter Boileaus Forbillede kunde give en Digtekunstens
Theori i sit Læredigt »Essay on Criticism«. I et
senere didaktisk Digt »Essay on man« (1733), gjør
han sig efter Paavirkning af Bolingbroke til Tolk for
Deismen; trivielle Tanker, men fyndig Sammentrængthed
i Udtrykket og en til det Fuldkomne udarbejdet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
