Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skribentvirksomhed. - Den samme »common sense«,
som bar denne Journallitteratur, skulde være
ledende for JONATHAN SWIFT (1667-1745) i hans
djærve Samfundssatirer; men hans vilde, forpinte,
tilsidst endog helt utøjlede Temperament gjorde ham
det vanskeligt at holde Maal og Maade; i »The tale
of a tub« raser han som et løssluppet Dyr mod det
kristelige Præstevæsen af alle Bekjendelser, under
Skin af at ville forsvare Højkirkens Interesser;
i sit berømte Hovedværk »Travels of Lemuel Gulliver«
har han derimod tvunget sig til en Ro, næsten Tørhed,
i Fremstillingen, der giver hans skaanselløse
Afsløring af alle Menneskelivets Forkertheder en
dobbelt stærk Virkning. - Et Slags Sidestykke til
Swift, i højkirkelig og antifransk Stil, danner
SAMUEL JOHNSON’s (1709-1784) legemlig og aandelig
firskaarne Personlighed, i hvilken der paa eengang
rummedes en sjelden Lærdom og en heldigvis ligesaa
sjelden Mangel paa Urbanitet; som Lexikograf skabte
han et monumentalt Værk, som Kritiker beherskede
han despotisk sin Tids Litteratur, og som Satiriker
gik han med en Blanding af juvenalsk Skarphed og
boxer-engelsk Raahed løs paa Samfundets Lyder i sine
forstandsmættede, men poesiløse Skrifter »London«
og »The vanity of human wishes«, der forøvrigt,
ligesom hans frygtede Tidsskrift »The Rambler«, udkom
henimod denne Periodes Slutning. - I Romanlitteraturen
frembragte DANIEL DEFOE (1663-1731) en ny Genre
med sin verdenserobrende »Robinson Crusoe« (1719),
og den ægte engelske Familieroman skabtes af SAMUEL
RICHARDSON (1689-1761), der i »Pamela«, »Clarisse«
og »Sir Charles Grandison« skildrede Dagliglivet med
en stærkt betonet moraliserende Tendens og i dette
Øjemed med en Farvegivning, der ikke kjender mange
Mellemtoner mellem Englehvidt og Djævlesort; hans
Skildringer satte det engelske Samfund, ja endog de
litteraire Kredse i Frankrig i en Bevægelse, der ikke
kunde have været stærkere, om det havde været virkelig
existerende Mennesker istedenfor Romanfigurer, hvis
Skjæbne man havde interesseret sig for. For vor Tid
ere disse nitten Bind ulæselige, men endnu lever dog
Lovelace’s Skikkelse eller ialtfald hans Navn (fra
Romanen »Clarisse«) i vor Bevidsthed som den typiske
Forfører. - Langt større som Menneskekjender og derfor
langt rigere i sin Karakteristik er HENRY FlELDlNG
(1707–1754), og med denne Evne til Persontegning
forbinder han en Opfindsomhed i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
