Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aabenbaring forøvrigt kunne enes med vor
Fornufterkjendelse, selv hvor den ligger over den,
og maa kun forkastes, hvor den ligefrem strider
imod den. For Empirien er Menneskelivets Opgave
imidlertid en mere nærliggende end at fortabe sig i
transcendentale Spekulationer; Summen af dets Visdom
bestaaer i at dyrke de moralske Kundskaber og de
Kunster, der ere fornødne for dette Liv. Det er
derfor karakteristisk for Locke, at han - efterat
have behandlet sin Filosofis theoretiske Del i
det længe gjennemtænkte og forberedte Skrift »An
essay concerning human understanding« 1690 (senere
efterfulgt af »The reasonabless of Christianity«) -
i 1693 skrev »Some thoughts concerning education«,
i hvilke han - ogsaa i denne Henseende »Englands
Nationalfilosof« - udkastede Planen for en fornuftig
Opdragelse i Træk, som endnu den Dag idag træde
tydeligt frem i den praktiske engelske Pædagogik: med
Midler som frisk Luft, simpel Føde, Svømning, Ride-
og Fægteøvelser samt anden legemlig Idræt; med Formaal
som en paa et rigtigt Gudsbegreb tidlig grundlagt Dyd,
Klogskab, god Verdenstone og praktiske Kundskaber.
Fra Idealismen havde Locke, tagende sine Udgangspunkter
hos sin Landsmand Bacon, ført den filosofiske Tænkning
henimod Empirismens yderste Grændser, men først hans
Benyttere, især i Frankrig, hævdede ham - ganske i
Modstrid med hans ædruelige engelske Temperament -
som Bannerfører for den videst gaaende Sensualisme,
idet de tog sig til Indtægt, hvad der i hans
Filosofi kunde bruges i dette Øjemed, og gled let
hen over Resten. Endog til Støtte for Materialismen,
saaledes som den fremtraadte i det 18. Aarhundredes
anden Halvdel, paaberaabte man sig Locke’s Ideer,
hvilke i hans Fædreland foreløbig udvikledes i
Retning af Deisme, den religieuse Anskuelse,
der forkaster al overnaturlig Aabenbaring og
dermed Tanken om en aabenbaret Gud, samt hvad der
ellers i den kristelige Lære hænger sammen med denne
Forestilling: den guddommelige Inspiration, Spaadomme
og Undere, Læren om Treenighed, Arvesynd, Forløsning
o. s. v. Deismen vil kun anerkjende en saadan Gud,
som Fornuften fatter, hans Forsyn har i dens System
Plads ved Siden af Villiens Frihed, Dyden sættes som
det attraaværdige Maal, og Sjælens Tilværelse efter
Døden antages. Medens Menigmand kun lidet berørtes
af Deismen, vandt denne Religion for Filosofer stor
Indgang i de dannede Klasser, begrundet og udviklet
især af MATTHEWS TINDAL, der seer Guds
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
