- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Andet Bind /
6

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Holberg og hans Samtid. Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Villie aabenbaret ligesaa tydeligt gjennem Fornuften,
Sædelighedens Lovbog, som gjennem Aabenbaringen,
og for hvem Kristendommen er en Fornyelse af denne
naturlige Religion. »Lysestøberen fra Salisbury«,
Almuesmanden THOMAS CHUBB, tager Udgangspunktet
for sin Deisme ikke i Fornuften og al Sandheds
Overensstemmelse med den, men i selve Kristendommen;
han skjelner imidlertid skarpt imellem Kristi Lære
og Læren om Kristus, og medens den første, saaledes
som den meddeles i Evangeliet, staaer for ham som
den klareste, sandeste og mest ophøjede Anvisning
til Frigjørelse for Synd og Gjenfødelse i Renhed,
kan han i Beretningerne om Kristi Liv ikke se noget
Værk af guddommelig Inspiration, men maa finde
dem beheftede med de Mangler, som forudfattede
Meninger, Misforstaaelser, upaalidelige Traditioner
og et begrændset Syn maatte forulempe en i Tiden
saa fjerntliggende Historieskrivning med; thi et
naturligt, dødeligt Menneske er for ham Kristus, hvis
Betegnelse som »Guds Søn« maa forstaaes billedligt,
og med hvis frelsende Gjerning den hele gammel- og
nytestamentlige Mystik ikke har noget at gjøre. - I
de højere Samfundskredse stod især Locke’s Ven Greven
af SHAFTESBURY som en alvorlig og begavet Talsmand
for Deismen og de med den beslægtede Retninger, og
hans 1711 under Titlen »Characteristics« samlede
filosofiske Skrifter vidne i lige Grad om hans
Frisind, hans ædle Karakter og hans fine Dannelse;
Bevarelsen af den personlige Udviklings Harmoni under
Menneskets Stræben efter den sande Lyksalighed staaer
for ham i første Række og viser hans Livsanskuelse
som stærkt paavirket af den antike Verdens harmoniske
Dydslære. Hos Shaftesbury’s Standsfælle, den glimrende
begavede, men letfærdige Viscount BOLINGBROKE, som
paa forskjellig Vis var nøje knyttet til Frankrig
og modtog mange Paavirkninger fra dets Samfundsliv,
fremtræder Fritænkningen i en ved Vid og formel
Elegance fristende Form, men tillige med overvejende
Betoning af dens skeptiske Momenter og Forbigaaelse af
dens positive Resultater, saa at han baade i Form og
Indhold kommer til at staa de franske Encyklopædister
meget nær. At forøvrigt en Fortsættelse af den Kritik,
som havde ført til Deismen, omsider maatte havne
i fuldkommen Skepticisme, er indlysende. Dette den
absolute Tvivls Standpunkt repræsenteres skarpest
og klarest af DAVID HUME (1711-1776), hvis kritiske
Filosofi bliver til en tilintetgjørende Kritik af al
Filosofi overhovedet, idet han,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 10:44:11 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/2/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free