- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
455

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ugunst ved Hove. Men forklarende og for en Del
undskyldende for de ledende Personligheder i denne
Sag er tillige en Henvisning til Vedels Sendrægtighed
i Udførelsen af Arbejdet. Vel var Opgaven næsten
uoverkommelig stor og Forestillingerne - i Begyndelsen
ogsaa Vedels egne - om det Tidsrum, indenfor hvilket
den maatte kunne løses, ugrundet sangvinske; men
desuagtet kan man nok forstaa, at Taalmodigheden
trættedes hos de Ventende, naar Aar gik efter Aar,
uden at der saaes Tegn til nogen Begyndelse. At denne
Betragtning har været medbestemmende og Interessen for
en Danmarkskrønikes virkelige Fremkomst medraadende,
kan ogsaa skjønnes deraf, at der stilledes Vedels
Efterfølger en bestemt Frist - sex Aar - til
Fuldendelsen af hans Arbejde. Denne Forklaring vil
N.M. PETERSEN i sin elskværdige Varme for det danske
Aandslivs Stormænd ikke lade gjælde: »der bør og skal
ikke uden afgjørende Grunde falde selv den mindste
Skygge paa nogen brav Mands Minde«. De afgjørende -
for Vedel ingenlunde i og for sig beskæmmende - Grunde
synes dog imidlertid at ligge i den Karakteregenskab
hos ham, at han af Agtelse for Opgaven og Omhu for at
forberede sig værdigt til den dvælede saalænge ved de
forberedende Arbejder: Indsamlinger, Betænkninger,
Overvejelser og Indledninger, at han bestandig skød
selve den resolute Paabegyndelse af Hovedværket ud
i Fremtiden, just hvad WEGENER kalder »denne evige
Opsættelse«, i hvilken han seer den rette Grund
til hans Fald. Af Vedels egne Udarbejdelser ere
kun »Svend Tveskjægs Bedrifter« og Fortalen til den
danske Krønike udgivne længe efter hans Tid (1705);
i Haandskrift er Noget bevaret.

Den sidste Snes Aar af sit Liv tilbragte Vedel i
Ribe, økonomisk uafhængig, sysselsat med historiske
Studier, med lærd Brevvexling, med Opdragelsen af sine
talrige Børn og med de Forretninger, hans Stilling i
Domkapitlet gav ham at varetage. Fra hans Kannikers
Kreds kommer hans personlige Eftermæle smukt til
os. »Vi have en Senior - sagde de - der er from og
gudfrygtig, klog og raadsnild, der gjerne aabner sin
milde Haand for syge og fattige Medmennesker, men
ogsaa haandhæver Sandhed, tør vel staa paa Retten
og sige Nej for Uret.« Og hvad Vedels litteraire
Minde angaaer, da vil, trods Afbrydelsen af hans Livs
Hovedarbejde, hans Navn altid lyse blandt den danske
Bogverdens største og hans Oversættelse af Saxo,
hans Udgave af Folkeviserne bringe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0505.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free