Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at han overlod Niels Krag de Aktstykker, han havde
indsamlet. Strax efter Niels Kaas’ Ligbegængelse
forlod Vedel Kjøbenhavn, og faa Dage senere udnævntes
Niels Krag til kongelig Historiograf med Løfte om det
til Embedet knyttede Prælatur. Samtidig døde Biskoppen
i Ribe; Vedel søgte Embedet, men uden at have nogen
Støtte paa de afgjørende Steder, og efter godt og vel
et halvt Aars Forhandlinger tildeltes det en Anden.
Ikke længe efter udløb den Vedel stillede Frist: han
maatte afstaa sit Prælatur til Niels Krag og fik
Befaling fra Rigsraadet til at udlevere Alt, hvad han
havde modtaget af Niels Kaas eller selv samlet paa
sine Rejser. Vedel værgede for sit litteraire Eje,
saa godt det lod sig gjøre: hvad han havde faaet af
Kansleren, sagde han, var kun lidet, undtagen hans
»gode Raad og drabelig Mening, som jeg udspurgte hos
hannem mundtlig udi de Stykker, som jeg bar Tvivl paa
udi vore danske Historier«; heller ikke i Klostre og
Domkapitler havde hans Høst været stor, de allerfleste
af sine Optegnelser havde han selv uddraget af
fremmede Landes historiske Skrifter, og han turde vel
forudsætte, at den Dannemand Dr. Niels Krag ligeledes
til Prikke havde læst de omliggende Landes Historier,
som sig burde, førend han havde begivet sig til vort
danske historiske Arbejde. Det hjalp altsammen ikke.
Flere skarpe Kongebud indtraf og tvang Vedel til
Udleveringen af Alt; endog sin Bogsamling, som han
havde kjøbt for sine egne Penge, stiller han til
Raadighed, skjøndt han da ikke kan tro, at man vil
afkræve ham ogsaa den: »Hvad som mine prentede
Historiebøger anbelanger, som jeg nu udi tredive
samfulde Aar haver selv indkjøbt for mine Pendinge
og findes udi mit Liberi, tænker jeg vel ikke, at
de af mig begjæres. Dog dersom min naadigste Herre
Prins og Hans Naades tilforordnede Regeringsraad
ere Noget deraf begjærendes, skal mit ganske Liberi
staa aabent fore og paa det Underdanigste meddeles,
om de derudaf Noget begjære, forhaabendes, at de ikke
begjære Noget med min Skade i nogen Maade.«
Der er en Nemesis i dette. Som Vedel, skjøndt paa en
langt hensynsfuldere Maade, havde taget den danske
Historieskrivning ud af den gamle Hans Svanings
Hænder, saaledes maatte han nu selv overdrage det
neppe begyndte Værk til en Anden. Søge vi Grundene
hertil, er det vel fyldestgjørende nok at henvise
til den yngre Slægt, som var voxet op og vilde til,
saavelsom til Vedels
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
