Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Aandsvidenskaberne: Historieskrivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vidnesbyrdene om hans levende Kjærlighed til
Fædrelandets Historie og Digtning fjernt frem i Tiden.
Anders Sørensen Vedel døde den 13. Februar 1616. Fuldt
udtømmende og med Anvendelse af en sjelden Lærdom er
hans Levnet skildret af C.F. WEGENER som Tillæg til
»Samfundets« Udgave af den fordanskede Saxo 1851.
Langtfra fuld Erstatning for Danmarkshistorien, som
den kunde have formet sig under Vedels Behandling,
men dog et Værk, som er Fædrelandets Tak værd, ydede
Adelsmanden Arild Huitfeldt i sin »Danmarckis Rigis
Krønicke« i 10 Bind, Kbhvn. 1595-1604. Dens Forfatter,
Søn af Christoffer Huitfeldt til Berritsgaard paa
Laaland og den berømte Herluf Trolles Søster Øllegaard,
blev født den 11. Septbr. 1546 paa Bergenhus, som hans
Fader dengang havde til Lehn. Han fik en udmærket
Opdragelse, rejste udenlands næsten i en halv Snes Aar
med en dygtig Hovmester og traadte efter Hjemkomsten
1570 ind i Kancelliet, steg som lærd Jurist til
Sekretair, Oversekretair, Rigsraad og tilsidst 1586
til Rigskansler. For sin Morbroders og hans Hustrus
Stiftelse blev han Forstander 1583 og virkede for den
med en saadan Nidkjærhed og Dygtighed, at han næsten
maa regnes for Skolens anden Grundlægger: udgav nye
Skolelove, ansatte dygtige Lærere og forøgede deres
Antal samt bragte Godsbestyrelsen i fortrinlig Stand.
Efter Birgitte Gjøe havde han arvet hendes Mands
betydelige Samling af Dokumenter, Manuskripter og
Diplomafskrifter til Danmarks Historie, som han
fortsatte med stor Iver, besjælet af en levende
Interesse for den fædrelandske Krønikeskrivning.
Anders Vedel var han en god Ven og sikkert den, der
skaffede ham den kongelige Understøttelse til at
skrive Danmarks Historie, men det tilfaldt tillige
ham som en ukjær Pligt at bebude Vedel denne
Understøttelses Inddragelse, da det var blevet de
Raadendes Overbevisning, at han aldrig vilde faae
sit Hverv udført. Omtrent paa denne Tid var det,
at Huitfeldt selv forsøgte at løse Opgaven, dog
ikke som pragmatisk Historieskriver, men som
Annalist eller kronologisk Samler, idet han
refererer Begivenhederne efter Tidsfølgen og bilægger
dem med de Arkivalia, han som Rigskansler havde let
Adgang til, saavelsom med de Dokumenter, han paa anden
Maade kunde skaffe tilveje. Trods de Unøjagtigheder,
der have indsneget sig hist og her, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
