Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Beretning om sine Fund i sit 1652 udgivne Skrift:
»De lacteis thoracicis in homine brutisque nuperrime
observatis«. (»Om de hos Mennesker og Dyr nylig iagttagne
Brystmælkekar«), i hvilket han endnu afviger fra Pequet i
Anskuelsen om Leverens Betydning for Bloddannelsen, som
Bartholin vedvarende for en Del hævder. Noget
Utilfredsstillende vedblev der dog at være for Bartholin
ved dette hans Theoris Kompromis mellem den nye og den
gamle Anskuelse, og han fortsatte derfor ufortrødent sine
Undersøgelser, særlig af Forholdene i Leveren. Hans
utrættelige Experimenteren med Dyr og hans strengt
videnskabelige Kritik af de Fænomener, som skulde støtte
hans Antagelse, førte ham nu til en højst vigtig Opdagelse,
der for bestandig gjorde Ende paa den tidligere Hævdelse
af Leveren som bloddannende: Opdagelsen af de lymfatiske
Kar som en fra Mælkekarrene forskjéllig Gruppe af Organer,
gjennem hvilke der ikke føres Næringssaft til Leveren, men
tvertimod en fra denne Saft afvigende tyndere og klarere
Vædske bort fra Leveren og fra Legemets øvrige Organer.
Sin Opdagelse af disse Kars særegne Natur offentliggjorde
Bartholin i Maj 1653 under Titlen: »Vasa Lymphatica nuper
Hafniæ in animantibus inventis & hepatis exsequiæ« (»De
lymfatiske Kar, som nylig ere fundne i Kjøbenhavn hos
levende Væsner, samt Leverens Begravelse«) Dette Th.
Bartholins vigtigste Bidrag til Anatomiens og
Fysiologiens Udvikling fremdrog et hidtil upaaagtet Led
i Legemets Husholdning og gav først Pequets Theori dens
fulde Bekræftelse; det var nu videnskabelig godtgjort,
at Leveren aldeles ingen Næringssaft modtog og ikke
havde nogen Del i Tilberedelsen af Blodet; ligesom
Pequet tilskrev nu ogsaa Bartholin alene Hjertet denne
Funktion, og hans Glæde over at være naaet til et sikkert
Resultat kommer uden nogen smaalig Fortrydelighed over,
at han saa kort forinden havde troet at maatte hævde den
modsatte Mening, ligesom triumferende til Udtryk i
Titelbladets Ord om »Leverens Begravelse« og i den
skjemtende, for Tidens Sprog karakteristiske Gravskrift,
han skrev den: »Stands, Vandringsmand, din Gang! I denne
Grav gjemmes Den, der selv har stedet Mange til Graven,
dit Legemes første Kok og Herre, Leveren, som har været
kjendt af en Række Slægter, men ukjendt af Naturen, og
som har faaet sit Navns og sin Værdigheds Højhed ved
Rygtet og bevaret den ved Folketroen. Den har været Kok
saalænge, til den fik sig selv kogt op
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
