Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tilligemed sit blodige Herredømme. Gaa da bort uden
Lever, Vandringsmand, og lad Leveren beholde Galden
(o: ærgre sig). Ønsk den, at Du maa kunne udøve
Kokkegjerning godt uden Galde!«
»Uden Galde« blev denne Opdagelse imidlertid ikke for
Opdageren selv. Han arbejdede ivrigt videre paa sine
Undersøgelser, og da det var lykkedes ham at paavise
Lymfesystemets Tilstedeværelse ogsaa hos Mennesket,
konstaterede han dette i Maj 1654 ved Skriftet »Vasa
Lymphatica in homine nuper inventa« (»De lymf. Kar,
nylig fundne hos Mennesket«). Men alle disse
Undersøgelser gav Anledning til en heftig Strid saavel
om Opdagelsernes Prioritet som om deres Betydning. Den
sidste bestred især den franske Anatom RlOLAN og
fremkaldte derved et Par Modskrifter af Bartholin; om
Sondringen mellem de egenlige Mælkekar og de
lymfatiske Kar ytrede Blodcirkulationens Opdager, den
berømte HARVEY, nogen Tvivl, som Bartholin søgte at
fjerne i en tredie polemisk Brochure. Disse
Stridigheder vare imidlertid en forholdsvis fredelig
Introduktion til den bitre Fejde mellem OLOF RUDBECK i
Upsala og Bartholin om den egentlige Ære for Opdagelsen,
hvilken Rudbeck vilde hævde for sig, idet han paastod
at have kjendt disse Kar allerede 1650, at have viist
dem til Dronning Christine i April 1652 og i Maj s. A.
at have nægtet Leveren Evne til at berede Blod, hvilket
han sagde ikke at kunne have gjort, hvis han ikke længe
forud havde indseet, at Lymfekarrene bortførte Vædsken
fra Leveren. Hertil maa bemærkes, at Opdagelsen i
Virkeligheden først kunde siges at have fundet Sted,
naar det var lykkedes Iagttageren at komme paa Spor
efter Lymfekarsystemets Udspring, dets Løb i det Hele
og dets Udmunding i Venesystemet; den kunde derimod
ingenlunde med Rette siges at have fundet Sted, fordi
man havde seet Kar, som Erfaringen først senere
efterviste at være Lymfekar; isaafald maatte
Lymfekarsystemet været opdaget endnu før baade
Bartholin og Rudbeck. Og hvad den litteraire
Dokumentation angaaer, da udkom Rudbecks første Skrift
om denne Sag 1653, samme Aar som Bartholins om de
lymfatiske Kar i Dyrene, men noget efter dette,
hvilken Kjendsgjerning dog vejer endel imod den
letfærdige Beskyldning af Rudbeck, at Bartholin
skulde have hørt Noget om Sektionen i April 1652,
der foretoges i Dronningens Nærværelse, og derved
være bleven ledet ind paa de samme Undersøgelser,
en Paastand, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
