Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naturvidenskaberne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Underlivets Sygdomme. I Anatomitheatret foretog
han Dissektioner og demonstrerede baade paa Dyre-
og Menneskekadavere, ja foretog endog nu og da
Vivisektioner; stundom overværedes disse Øvelser af
Kong Frederik III. i den kongelige Loge, som var
udenfor selve Theatret, men med Vinduer ind imod
dette.
Vi komme nu til det Tidspunkt, da Th. Bartholin udførte
sin største videnskabelige Bedrift: Iagttagelsen af
Brystgangen hos Mennesket og Opdagelsen af de lymfatiske
Kar først hos Dyr, siden hos Mennesket; et Tidspunkt,
fra hvilket tillige hans Livs største Fortrædeligheder
skrive sig. Om Maaden, hvorpaa det ved Fordøjelsen
tilberedte Næringsstof tilføres Blodet og bliver
anvendeligt for Vævenes Behov, havde Tidens Anatomer
og Fysiologer en Forestilling, der væsenligst gik ud paa
at betragte Leveren som Blodtilberedelsens Organ, til
hvilket Næringsstoffet overførtes af Tarmkanalens Vener.
Det var derfor en epokegjørende Opdagelse, da den
italienske Lærde ASELLI paaviste Mælkekarrene i Krøset
paa en Hund, hvorefter de snart fandtes hos Mennesket.
Men selv efterat Asellis Opdagelse trods megen Modstand
havde tilkæmpet sig almindelig Anerkjendelse, fastholdt
baade den nævnte Videnskabsmand og hans Tilhængere endnu
den fejlagtige Mening, at det var til Leveren,
Næringssaften førtes gjennem Mælkekarrene, for der at
forandres til Blod, og det var følgelig en endnu langt
grundigere Revolution i Fysiologien, der foranledigedes,
da Franskmanden JOHAN PEQUET, ligeledes efter
Undersøgelser af Hunden, opdagede, hvorledes samtlige
Mælkekars Indhold tilføres Blodsystemet gjennem den fra
Underlivet udspringende Brystgang, saa at Leverens Rolle
som Blodproducent fra nu af maatte henlægges til de
falske Hypothesers store Dynge. Pequets med den
allerstørste Forbauselse og med ikke mindre Modstræben
og Uvillie modtagne Opdagelse var allerede gjort 1649,
men offentliggjordes først 1651. Bartholin var
underrettet om den før Offentliggjørelsen og gav sig
strax ifærd med Undersøgelser desangaaende baade paa
Dyr og Mennesker, og han blev saaledes den Første, der
paaviste Brystgangen hos Mennesket, nemlig hos to
Forbrydere, der før Henrettelsen havde nydt et rigeligt
Maaltid. Han giver nøjagtig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
