Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
savner hans Sympathi, i Forsvar for, hvad han til
andre Tider og fra andre Sider maa angribe.
Et højst ejendommeligt Udslag af Deltheden og
Dobbeltheden i Poul Helgesens Sind er det litteraire
Arbejde, han udgiver 1526: en Oversættelse af et
Skrift, som til Forfatter ikke har nogen Anden end
- selve Martin Luther, nemlig dennes 1520 udkomne
»Bedebog«, en af Forløberne for hans Katekismus med
Forklaring Luthers af de ti Bud, Troens Artikler
og Herrens Bøn. Den kom her til Bedebog-Landet
i Begyndelsen af 1524, blev kjøbt og læst med
stor Begjærlighed og kom da ogsaa Poul Helgesen
tilhænde. Han maa være bleven stærkt berørt af dens
Alvor og Troesfylde, thi han tog sig for at oversætte
den, hvad han saameget mindre behøvede at tage i
Betænkning, som denne Bedebog ikke paa noget Punkt
stillede sig i direkte Modsætning til den katholske
Kirkelære, hvor evangelisk den end bliver just ved
det Meget, der ikke omtales af hvad der hører til
det romerske Kirkebegreb, og hvor protestantisk den
end er i selve sin folkeundervisende Tendens. Ja
et enkelt Sted er Oversætteren endog mere luthersk
end Forfatteren, idet han indfletter et Udfald imod
de »onde Prælaters og Forstanderes fule Levnet og
forgiftige Exempel«, medens han saa til Gjengjæld
ved et andet Indskud (om Skjærsilddogmet) tildeler
sin Oversættelse et katholsk Element, som Originalen
ikke har. I det Hele taget giver denne »Bedebog« os
Oplysning om, hvor langt Poul Helgesen med frelst
Samvittighed kunde og vilde følge Luther, thi uden
Forbehold, med en omhyggelig Gjengivelse af Bogens
Tankegang, meddeles Læren om Troens Gjenstand og
Kraft, dens Magt til at forløse fra den onde
Samvittigheds Kval, Menneskets Evner til det Gode,
dets Afmagt til at opfylde Loven ved egne Kræfter og
til at øve Dyd og gode Gjerninger uden Naadens Hjælp,
hvorfor der ogsaa frakjendes Menneskets aandelige
Fortrin og gode Gjerninger al Fortjeneste og Kraft
til at berolige Samvittigheden, ligesom Bodsøvelsers
frigjørende Evne forkastes og der gjøres Indsigelse
mod Messens udvortes Brug og al mekanisk Gudstjeneste;
særlig i Betragtning af Kristi Lidelse og Død betones
denne Protest mod den blot udvortes Andagtsøvelse,
og Hovedvægten lægges paa den subjektive Tilegnelse
af den hellige Kjendsgjerning til Fremkaldelse af
Anger og Ruelse saavelsom til Beroligelse i Troen
paa Kristi Forsoningsdød og til Bestræbelse efter et
kristeligt Levnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
