Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forekomme ham saameget betænkeligere, som nu endog
hans tidligere Overensstemmelse med Luthers sædelige
Princip havde lidt et Brud ved Reformatorens senere
Skrifter, i hvilke han med skaanselløs Haardhed
bekæmpede Coelibatsloven og Munkeløfterne som djævelsk
Lære, der ikke kunde binde Nogen, og i polemisk
Tilspidsethed formulerede sin ethiske Grundsætning i
den Advarsel: »lader os tage os iagt for Synder, men
meget mere for Lovbud og gode Gjerninger« - Ord, der
maatte staa som et Samfundsopløsningens Motto for en
Personlighed, som ikke vovede at overgive det sædelige
Liv til Troens Almagt uden Lovens Støtte. Saameget
mere maa det anerkjendes som Tegn paa ikke ringe
Aandsfrihed, at Poul Helgesen i sin gjenoptagne
Lærervirksomhed ved Universitetet jevnlig fremhævede
de Punkter, hvori han kunde dele Anskuelse med Luther,
og ikke alene vedkjendte sig Vigtigheden af en sund
bibelsk Religionslære, der kunde bringe Troen til
at leve i Menigheden, men ogsaa tog tilorde imod
Gejstlighedens Magtstilling og verdslige Stræben, saa
at Reformationen fandt en villig Jordbund fortrinsvis
i hans Disciples Sind og han selv mistænktes for
hemmeligt Lutheri og energisk maatte imødegaa denne
efter hans Opfattelse fuldt ugrundede Beskyldning
som beroende paa en Forvexling mellem Lutheranisme
og uhildet, uafhængig videnskabelig og reformatorisk
Stræben, der kun kunde have sine Fjender blandt
Obscu-ranterne, »visse taabelige Gamle, som uafladelig
raabe imod Videnskabens Mæcener og i den Grad sætte
sig imod Gudfrygtighedens Studier, at de hellere
ville, at Barbariet skal herske bestandig, end at de,
som forhen ere holdte for Rabbinere og Lærere, skulle
tabe nok saa lidet i deres Anseelse. De indse ikke,
at det er Misundelse og Irreligieusitet at hade de
Videnskaber, de ikke kjende.« En Udtalelse som denne
kaster Lys over Poul Helgesens saa tidt misforstaaede
Personlighed og viser ham som en Humanist, der vil
hævde sin Frihed til selv at granske sig til en
Anskuelse og ikke lade sig et Partistempel paatrykke
hverken fra højre eller venstre Side. Men Tidens
stærke Bevægelse havde ikke Plads for et saadant
Standpunkt og ingen Tilbøjelighed til at anerkjende
dets Berettigelse; ved denne sin Skjæbne bliver Poul
Helgesen ikke mindre typisk end ved sin Personlighed,
der, delt imellem det Gamle og det Nye, ikke kan
falde til Hvile i noget af det og fortæres i Kamp mod,
hvad der dog ikke helt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
