Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Poul Helgesen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for at fremstille ham som den Fattiges Undertrykker
og Bondens værste Fjende:
Jeg sparte ej Bonde i Kjortel graa,
ej Stodder eller Kjærling, der sad i Vraa;
jeg lod og slaa en skjændelig Mønt,
som aldrig var før i Danmark begyndt;
jeg kaldtes Kong Klipping i samme Stund,
for jeg fandt først paa den falske Fund.
Sværd og Spyd dem lagde jeg af,
jeg bød Bonden bære Kjæp og Stav,
der ej kunde være af stærkere Træ,
end man kunde bryde sønder for sit Knæ,
Kong Kjæp kaldtes jeg af Undersaatter alle,
som de tog til fra mig at falde.
Jeg tog Skat af alt det Bonden aatte,
fordi kunde vi ej blive saatte (forligte);
jeg sparte ej Gaas, som laa paa Rede,
men vilde dem have, naar de var fede;
de skatted mig af alt det Penninge gjaldt,
baade af Kvæg, Mel og Malt.
I mange Tider efter deres Fremkomst levede disse Vers
endnu i Almuens Minde, men jevnsides dem lød der Toner
af en anden Klang, skjøndt om samme Emne - Folkevisens
rørende Klage over den fangne Konge og hans forladte
Undersaatter blandt Menigmand (se S. 127):
Bort da fløj den gamle Ørn
alt med sine Unger smaa;
de andre smaa Fugle de bleve da vilde,
de vidste dennem ingen Raad.
Nu sidder Høgen i Egetop
og breder ud med sine Vinge:
de andre smaa Fugle, i Skoven ere,
han monne saa jammerlig tvinge.
Nu sidder Kragen paa bare Kvist
og svelter hun over sin Klo;
Uglen skjuler sig i Elletrunte,
jeg venter, hun haver Uro.
Viben hun løber i Agerren
alt med sin høje Top:
Høgen han kommer der flyvende frem,
han tager og æder hende op.
Nu sidde alle de andre smaa Fugle,
de tie saa kvær som Sten;
de have nu mist deres dejlige Sang,
naar Gud vil, fange de den igjen.
Nu er der Sorrig udi Lunde,
som før var Fuglesang;
de fattig smaa Fugle, dennem ynkes mig,
for Tiden gjøres dennem saa lang.
Gud han da hjælpe den fattige Ørn,
som flyver over vilden Hede!
Han veed sig hverken Led eller Ly,
hvor han tør bygge sin Rede.
At Kong Christiern maatte forlade sit Land, var
en politisk Sejr for Poul Helgesen, og hans Pen
havde været saa virksom for Kongens Modstandere,
at han med Rette kunde tilegne sig en væsenlig Del
i Udfaldet. Men Glæden herover veg snart for den
grundede Bekymring, han blev greben af ved at se,
at Landet kun havde mistet een Despot for at faae
mange herske- og havesyge Magthavere istedet, og
at den lutherske Revolution greb om sig i Folket og
endog støttedes af den nye Konge. Dette maatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
