- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
225

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psalmedigtning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Guds Retvished os kommer ved Jesum Christ,
salig er Den, som dette troer vist,
sig ganske derpaa forlader,
fordi hans Synder bedækkes da,
ej regnes, hvad enten de ere store eller smaa.

Christ er død for vor Ondskab og Synd,
hos Gud vor Naade er han os miskund;
vore han ikke Menneske bleven,
da havde vi alle været fortabte,
til evig Tid fordærvet.

Meget af den religieuse Hymnes Højhed og Fylde er der
just ikke at spore i denne prosaiske Demonstration
med den mangelfulde Rhythme og de fattige Rim. Men
længere henne i Bogen vil man træffe paa Psalmer,
i hvilke Enfold og Kraft have faaet et ædlere Udtryk
med større Vingefang. Saaledes f. Ex. i Psalmen »Af
Dybsens Nød raaber jeg til Dig« Strofen:

Skulde det vare fra Morgenstund
og indtil Aftens Ende,
da skulde mit Hjerte ingelund
fortvivle eller fra Dig vendes.
Saa bør at være ret Israels Art,
at haabe og tro af Hjertet snart
og Naade af hannem begjære.

Begyndelsen af Luthers Indgangspsalme: »Nun bitten
wir den heiligen Geist:

Nu bede vi den Helligaand
alt om den kristelig Tro og ret Forstand,
det os Gud bevare
og sin Naade sende,
naar vi heden fare
af dette Elende. Kyrieleis! [1]

I Psalmen »Guds Søn er kommen af Himmelen ned« de
to Strofer:

Vort Haab det bier taalmodelig
efter det, Guds Ord os jætter, [2]
saalænge det skeer med Glæde og Fred,
Alting i Guds Haand han sætter.
Han veed vel, hvad os nytteligt er,
Alting lader han os gavnlige være,
derpaa skulle vi ej tvile.

Og om Du finge saa stor Modgang
at Gud syntes være Dig vreder,
dog se Du til, at ingen Tvang
Dig fra din Tro bortleder.
Men bliv fast ved Guds Ord altid,
han synes være vred, han er dog blid,
thi lad dig ikke forfære.

Det er heller ikke saa ringe et metrisk Kunststykke, naar Sprogets
og Prosodiens Standpunkt tages i Betragtning, at Claus Mortensen


[1] Herre, forbarm Dig!
[2] lover

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0261.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free