Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Psalmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sindelag overfor sit Emne. Vist er det ialtfald,
at de to Revolutionsmænd i rolige Tider virkede i
ansete Stillinger, Claus Mortensen som Præst i Malmø,
Hans Spandemager som Provst i Lund, og at deres Navne
staa smukt ved Siden af hinanden i Litteraturen,
knyttede til den første danske Psalmebog, som Claus
Mortensen udgav i Malmø 1528 med Bistand af Hans
Spandemager. Skjøndt denne Psalmebog blev oplagt
gjentagne Gange, er ethvert Spor af de oprindelige
Exemplarer forsvundet, og kun gjennem et Eftertryks
Eftertryk kunne vi stifte Bekjendtskab med den. Der er
nemlig al Sandsynlighed for, at det i det friherrelige
Rålambske Bibliothek paa Sundby opbevarede eneste
Exemplar af en hos Ludvig Dietz i Rostock 1529 trykt
Psalmebog er et Optryk af en anden, som en Bogbinder
Meyer sammesteds har ladet trykke lige efter Claus
Mortensens Original. Efter det svenske Exemplar er
Bogen bleven udgivet 1865 i et nøjagtigt Aftryk,
Linie for Linie, af CHR. BRUUN (»Psalmebøger fra
Reformationstiden«).
Tage vi nu denne den ældste danske Psalmebog for os,
se vi, at dens Indhold væsenligst bestaaer af et
Uddrag af Davids Psalmer uden metrisk Form, af en
Del oversatte latinske Hymner fra den katholske
Gudstjeneste (Ambrosius’ Lovsang, Veni creator
spiritus, Benedictus, Magnificat o. m. fl.) samt en
Række Omdigtninger af Luthers, Agricolas, Speratus’
og Fleres Psalmer, vistnok alle udførte af Claus
Mortensen. Samlingen aabnes med »En mærkelig
evangelisk Vise, vor Saligheds Vej anrørendes«, i
hvilken den snurrige Dokumentation med Skriftsteder
gjør den poetiske Form endnu mere ufri, end den i
det hele taget er i denne den gudelige Lyriks trange
Frembrudstid. Nogle Strofer ville godtgjøre dette:
I Jesu Navn begynde vi
det bedste, der vi kunne,
alt om Guds Ord da sjunge vi,
hør til, I Kvinder og I Mænd,
hvor man skal Salighed finde.
Troen det gjør, jeg siger Eder sandt,
ved hende faae vi den Helligaand
til Guds Ord at annamme,
saa lærer os den ædle Skrift,
man kan ej Andet finde.
Johannes i det tredie, I skulle forstaa,
skrives, at Gud elskte Verden saa,
sin Søn for hende haver givet;
hvo der troer paa Jesum Christ,
skal med hannem salig blive.
Til de Romerske i det tredie hører mer,
Ingen bliver salig for Lovens Gjerninger,
men Synden vi ved hende kjende,
med Troen komme vi til det forjætte Land,
som os Paulus bevise kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
