Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Claus Mortensen Tøndebinder - Psalmedigtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
trædende Rolle under Reformationsbevægelsen, først i
Kjøbenhavn, hvorfra Biskoppen fordrev ham, senere i
Skaanes luthersksindede Hovedstad. De faa katholske
Forfattere, af hvem Tidsskildringer fra disse Dage
ere naaede til os, male med stærke Farver denne
Mands voldsomme Væsen og skildre ham som en aldeles
ulærd og raa Person, men med en vidunderlig Styrke
i Modersmaalet og en utrolig Dristighed, som ikke
veg tilbage for nogen Revolte, især efter at han
havde faaet sig en Forbundsfælle i den frafaldne
Helligaands-Munk HANS SPANDEMAGER, som var lidt
lærdere end Claus, men ikke nød saamegen Anseelse
blandt Borgerne. Graabrødremunken Jakob skildrer i
sin Beretning om Munkenes Uddrivelse af Danmark flere
af Reformationstidens mest drastiske Episoder,
livlige Tidsbilleder med hele Raahedens og
Lidenskabelighedens ægte Kolorit. Efterat Claus
Tøndebinder, støttet af den luthersksindede
Borgemester Jørgen Kok, havde faaet St. Peders Kirke
indrømmet til Aftensang, vendte han og hans Fælle op
og ned paa Alting i Kirken, fortæller Munken;
Billederne kastede de ud og oprejste sig selv et
Alter, nemlig et langt Bord, som de holdt Nadver
ved. Allevegne paa Gader og Stræder søgte disse
Kjættere at yppe Klammeri med Munkene. Engang da
Broder Jakob havde prædiket i St. Jørgens Kirke om
Tro og gode Gjerninger, mødte han just Hans
Spandemager paa Gaden med hele hans Slæng, og denne
spurgte strax, om han havde Lyst til at disputere
med ham af den hellige Skrift? Jakob svarede, at
det vilde han nok; men kun i Bispens og andre
Skriftkloges Nærværelse. Men Hans Spandemager lod
sig ikke afvise og gik Munken paa Klingen med det
Spørgsmaal: »Hvad er en god Gjerning, som Du har
prædiket om? nævn mig en.« - »At faste paa den
rette Maade er en god Gjerning,« var Jakobs spydige
Svar - og det smagte slet ikke Kjætteren, skjøndt
han kunde selv læse det i Math. 6. En anden burlesk
Scene er følgende: Claus Tøndebinder kom engang ind
i Graabrødrenes Kirke til Aftensang, besteg
Prædikestolen og begyndte at tale eller snarere gjø
som en Hund med stor Heftighed mod Brødrene; derpaa
optraadte Munken Christof Madsen, som just var kommen
til, og forsvarede dem, og saaledes skiftede Ordet
mellem de to Modprædikanter, til det blev Aften.
Billedet har, som man seer, djærv Tidskolorit, men
Karaktertegningen turde vel nok være noget paavirket
af den Fortællendes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
