- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
200

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Medens Chr. Pedersen i Udlandet var virksom for
Reformationens Forplantning til Danmark, gik dens
Sag frem herhjemme ikke uden haard Kamp og voldsomme
Tilbagefald, men dog omsider naaende sit Maal. Striden
førtes baade med legemlige og med aandelige Vaaben,
baade i Livet og i Litteraturen. Nærmest som virksom
i sidstnævnte Henseende skulle vi betragte den Mand,
hvis Navn nøjere end nogen Andens er knyttet til
Lutherdommens Sejr i Danmark, Hans Tausen.

Det var hin lille Plovdreng fra Birkinde By,
hans Navn fløj over Danmark med folkeligt Ry,
en dansk Morten Luther, han stred med Ordets Sværd,
og sejred med Aanden i Hjertefolkets Hær -

synger Ingemann om Bondesønnen fra Kjertemindeegnen,
der endte paa Ribe Bispestol. HANS TAUSEN blev født
1494 og gik i Odense Skole, maa vel altsaa tidlig
have røbet usædvanligt Nemme og boglig Interesse,
siden han fra sin Faders Smedie naaede ad den alt
Andet end slagne Vej til Latinskolen. Men endnu
videre skulde hans Vandring føre ham. Enogtyve Aar
gammel var han Munk i Johanniterklostret Antvorskov
ved Slagelse og klosterbunden til St. Hans Brødrenes
Regel, der var saa mild, at de strengere Ordener
ikke ret vilde betragte dem som Munke, hvorfor Hans
Tausen ved en senere Lejlighed kunde skrive: »Jeg har
været i et Kloster, desværre, men om jeg var Munk,
lader jeg den gode Herre (Prioren) og de Dannemænd
i Antvorskov svare til.« Allerede Aaret efter sin
Indtrædelse i Klostret er han i Rostock, hvor han
1516 blev indskreven som Student, gjennemgik de
akademiske Grader og allerede 1520 optraadte som
Docent. Det følgende Aar foredrog han offentlig
Theologi ved Kjøbenhavns Universitet, endnu ikke
luthersk udpræget, skjøndt han vel i Rostock havde
været omsuset af Luftningerne fra Wittenberg; han har
vel staaet omtrent paa samme Stade som Poul Helgesen,
da denne som urban Formidler af Reformationens Ideer
vilde lede deres lempeligste Indhold ind i et roligt
Leje; da de to Mænd senere kom til at staa hver i sin
Lejr, minder Hans Tausen ialtfald om, at han og hans
Modstander »tidligere have fortæret saameget Brød
sammen, at han kjender mig nok ikke saa ufredsom og
balstyrig at være.« Imidlertid maa det Sammenhængende
i Luthers Lære og Færd

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free