Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hans Tausen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ogsaa have drevet Hans Tausen videre og videre paa
Konsekvensens Bane, og al hans Hu stod til Tydskland,
for at han kunde fortsætte sine Studier i Wittenberg
under Mesterens egen Vejledning. Hans rige Kloster
gav ham Rejseunderstøttelse, det hedder sig paa det
Vilkaar, at han skulde besøge den papistiske Theologis
Højskoler i Löven og Köln, hvilket der er Grund til at
opfatte mere som en officiel Formalitet end som et
virkeligt Forbud mod at rejse til Wittenberg; endnu
var Christiern II. Herre i Danmark, og saalænge
var det ikke raadeligt at røbe sin Uvillie mod
Luthers Højskole offentlig, og at det var til den,
de Unges Sind drev dem, var ikke skjult for Kirkens
Stormænd. Omtrent en Maaned efter Kongens Flugt blev
Hans Tausen indskreven som Student i Wittenberg den
16. Maj 1523. I noget over et Aar hørte han Luther og
Melanchthon, og har han tidligere havt sine stille
Forbehold overfor den nye Lære, saa svinde nu hans
sidste Betænkeligheder under Paavirkning af Luthers
ivrigt erobrende og Melanchthons klart overtydende
Veltalenhed, og opfyldt af Overbevisningen om det
Vrange i Kirkens Helgenlære, om Gudssamfundets
Stiftelse i Daaben og Befæstelse i Troen, om
Bibelordets enfoldige Sandhed og dennes Udbredelse
gjennem ren og usminket Børnelærdom, vender han
tilbage til sit Kloster, hvor »den gode Herre« Eskil
Thomsen, Prior af Antvorskov og Medlem af Rigens Raad,
i Begyndelsen behandler den dygtige unge Mand mildt i
Haab om, at Klostret skulde faae Ære af ham, men snart
kommer paa det Rene med hans Frafald og efter at have
sporet de nye Lærdomme i en af hans Prædikener sender
ham til Johanniter-Huset i Viborg. Ogsaa her prøvede
Forstanderen, den lærde og højtbegavede Peder Jensen,
først paa at tage den unge Apostat med Mildhed, men da
Hans Tausen ikke ved nogen Overtalelse lod sig bevæge
til at lægge Skjul paa sine Meninger, kastede han ham
i Fængsel. Men Modgangen æggede kun Nidkjærheden: Hans
Tausen prædikede gjennem Lydhullerne i Fængslet for
Borgerne udenfor, saa Forstanderen af Frygt for
Ophidselsen i Byen satte ham i Frihed igjen og gav ham
Lov til at prædike i Klosterkirken, naar Aftentjenesten
var endt. Større og større Kredse af Borgere sluttede sig
til ham; han behøvede kun at give et Vink for at samle
dem om sig som en Vagt til sin Beskyttelse, og betrygget
ved denne Tilslutning forlod han Klostret, aflagde sin
Ordensdragt og tog Bolig i en anseet Borgers Hus.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
