Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersens Ny Testamente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ham, en jevn og ædruelig, men klar og letfattelig
Fremstilling, som var et Særsyn paa hans Tid.
Herom have de Kyndige aflagt ubestridelige
Vidnesbyrd. C.F. ALLEN betegner Chr. Pedersen som
»den af det danske Sprog fremfor alle Andre fortjente
Mand, der af det havde omtrent samme Fortjenester som
Luther af det højtydske«, og WEGENER siger om hans
Stil, at »det danske Sprog ligesom af en indre Trang
fødtes ham paa Læben og strømmede fra Læben med en
beundringsværdig Velklang og Rigdom«.
Som Chr. Pedersen i sit Sprog er dansk som
Ingen før ham, saaledes er han det ogsaa i hele
sin Personlighed. Der er noget Trofast, noget
Støt og Sikkert ved ham, som viser tilbage til
Nationaltypens bedste Egenskaber. Hans Væxt er
langsom, men paalidelig. Det ligger i Sagens Natur,
at han maa tage sine litteraire Udgangspunkter
udenfor Fædrelandets fattige Aandsliv, men han
har en egen Evne til at gjøre de fremmede Impulser
virksomme i Hjemmets Tjeneste og tilpasse dem efter
dets Fordringer. Og uden at han paa Ideernes Omraade
er nogen genial Gjennembruddets Mand, ere Tidens
skabende Tanker dog tilstede hos ham, endnu inden han
er sig deres reformatoriske Karakter bevidst. Allerede
i det katholske Afsnit af sit Liv fremsætter han
i al Stilfærdighed og Sagtmodighed Anskuelser,
som senere bleve Slagord i Reformationsbevægelsen;
men han blev ikke en fyrig Bannerfører som Luther,
hvis Kampnatur aldrig ret tiltalte hans sindige Væsen,
Skjøndt han saa godt som Nogen vidste, hvad det var
at blive en god Sag tro ogsaa i onde Tider, og var
en sikker Mand, hvor der skulde voves for den - han
stillede sig i Reformationssagens Tjeneste, men gav
ikke derfor Afkald paa selvstændig Dom overfor de ikke
saa sjelden extravagante og form trodsende Ytringer,
der fløj fra Reformatoren i Kampgnyets Hidsighed som
Gnister fra Sværdhug. Alt i Alt sætter han et eget
dansk Præg paa vor Litteraturs første Begyndelse, og
hvor dens nationale Egenskaber træde tydeligst frem,
pege de tilbage paa ham:
Skjøndt mellem Sjællands Præster
kun regnet til de smaa,
han var en Runemester
paa Modersmaal som Faa,
og skrives Mesterværker
med danske Kjendemærker,
han Pennen skar til dem.
(Grundtvig.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
