- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
198

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersens Ny Testamente

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

tilbragte Resten af sin Levetid i landlig Ro hos en
Frænde, Præsten i Helsinge, halvanden Mil nordøst for
Hillerød. Det var dog ikke Naadsensbrød, han nød paa
sine gamle Dage; han havde baade Ejendele og Kontanter
at raade over og kunde holde sig en Karl til sin
Opvartning. Ejheller var han hele Tiden saa svagelig,
at han ikke f. Ex. gjentagne Gange kunde tage til
Helsingør og give personlig Møde paa Raadhuset i
de Retstrætter, som forbitrede hans sidste Dage;
ja endog litteraire Arbejder gav han sig af med,
idet der i hans Bo forefandtes et Haandskrift til en
Oversættelse af Æsops Fabler, som udkom efter hans Død,
et Værk, der dog i flere Henseender bærer Mærker af
Alderdommens Skrøbelighed. Mod Slutningen af hans
Liv forlod Kræfterne ham saa fuldstændig, at han
ikke kunde føre Pennen. Han døde den 16. Januar 1554,
altsaa i en Alder af mellem halvfjerds og firsindstyve
Aar, og skal efter Huitfelds Beretning ligge begraven
et Sted paa Helsinge Kirkegaard.

Hans Livshistorie er første Gang skreven af LANGEBEK
i »Danske Magazin«, I. Bd., men fyldigere, med
Indtrængen i Emnet fra alle Sider og grundig
Belysning af alle Enkeltheder er hans Levnet
og Forfattervirksomhed skildret i vore Dage af
C.J. BRANDT: »Om Lunde-Kanniken Christiern Pedersen
og hans Skrifter« (1882).

Chr.Pedersen fremtræder saa tidlig og saa flittig med
Arbejder i Modersmaalet, at han allerede af den Grund
maa kjendes værdig til det Navn, man har tillagt ham
som den danske Litteraturs Grundlægger. Men endnu mere
vil man finde ham fortjent til denne Hæderstitel,
naar man mindes, hvad der var den ledende Tanke i
dette Forfatterskab og hvilket ualmindeligt Herredømme
han besad over Midlerne til det. Det er bestandig,
hjemme som ude, Kjærligheden til Fædrelandet og
det danske Folk, der styrer hans Pen: derfor er
han øm over dets historiske Minder, vil redde dem
fra Glemsel og indprente dem paany, at med dem den
nationale Aand kan vækkes cg styrkes; derfor vil
han gjennem Modersmaalet aabne Menigmand Adgang
til det rette Kjendskab til de højeste aandelige
Anliggender, Vilkaarene for en kristelig Vandel
og Salighedens Erhvervelse, og derfor drøfter han,
overalt hvor Lejlighed gives, alle de Spørgsmaal,
der angaa en god og sund Livsførelse. Og til denne
sin Mission som Forfatter er han udrustet med en Magt
over Sproget som Ingen før og ikke Mange efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free