Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiern Pedersen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den grusomme Skoletugt, hvor han i sit Skrift »Om Børn
at holde til Skole« kommer til at omtale den glædelige
Forandring, som er foregaaet i Undervisningsmaaden,
siden han selv var Pebling: »Gud haver nu givet sin
Naade dertil, at Børn og unge Mennesker kunne nu lære
med Leg, Lyst og Glæde allehaande Visdom og Kunst og
foskjellige Tungemaal, foruden saadan ubarmhjertelig
Hudstrygelse, Slag og Plager af Ferier og store
Bøddelris, som man plejede før at bruge i vore danske,
svenske og norske Skoler, med hvilke skammelige og
umiskundelige Hudstrygeiser, Slag og Hug de umilde
Skolemestre fordrev mange gode unge Peblinge og Degne
fra Skolen og god Lærdom; de forkuede og Mange med
store Slag og Hug, at de sad saa rædde som en Hare
for Hunde, og de vare saa forfærdede for Hug, at de
kunde ikke mærke eller komme ihu, hvad der læstes og
sagdes for dem. De tænkte altid mere paa de Hug, som
de skulde faae, og saae mere til Ferien og Risene,
som altid hang over deres Hoved, end de gjorde paa
deres Bøger og Lexe, og for saadan svar slem og
streng Forkuelse kunde de ingen Agt give paa det,
som de skulde høre og lære.« Han kommer formelig
i Affekt ved at mindes den »forbandede Helvedes og
Skærsilds Pine«, som de Unge led i hans Tid, naar
de »ufornumstige Skolemestre og Hørere flængede,
sled og hudstrøg og slog de fattige Børn, Peblinge og
Degne, at Blodet løb ned af Ryggen paa dem i deres
Hoser for en Tøddels eller et Ords Skyld, som de
fore vild i. O, hvilken umild, forbandet Grumhed var
der i saadanne uforstandige Skolemestre og Hørere,
at de kunde ikke lade dem nøje dermed, at de selv
slog Børnene umildere end Bødlen gjør aabenbare Tyve,
men de nødte og andre gode Børn dertil med store Hug,
at de skulde og slaa deres egne kjære Stalbrødre og
gode Venner foruden Sag og Brøde.«
Af Ytringer i Chr. Pedersens Skrifter kan man slutte,
at han har bødet paa den utilstrækkelige Undervisning
og trøstet sig over Skoletugtens Strenghed ved
Læsningen af »Historier, Krøniker og Poeter«. Efter
Skoletiden møde vi ham først igjen som Kannik ved
Domkirken i Lund, kaldet af Erkebiskop Birger (se S.
27); her tjente han ved Helligtrekongers Alter og var
desuden vicarius perpetuus ved St. Christoffers, det
vil sige fast Alterpræst med Forpligtelse til at
besørge Tjeneste med dertil hørende Messe til den
Helgens Ihukommelse, hvem Alteret var indviet til.
Efter nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
