- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
169

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning - Christiern Pedersen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

somhed og forene sit vidtstrakte Forfatterskab med et
personligt Arbejde for dets Mangfoldiggjørelse. Det
er saaledes i mere end een Henseende, at hans Navn
staaer som Indledning for den danske Litteratur;
det møder os allevegne under Betragtningen af
Reformationstidsrummets boglige Bedrift og er paa
en saa ejendommelig Maade sammenvævet med Periodens
aandelige Gjæring og dens Udbytte, at Fremstillingen
af hans Liv af sig selv drager Tidens afgjørende Træk
med sig, som det da i og for sig er ret og billigt,
at Skildringen af denne trofaste Forkæmper for dansk
Sprog og Litteratur aabner Reformationsforfatternes
Række.

At CHRISTIERN PEDERSEN, som Grundtvig siger i sit
Mindedigt om ham, er »fra Svendborg a’«, haves der
ligesaa lidt nogen Sikkerhed for som for Rigtigheden
af hans almindelig anførte Fødselsaar 1480; men paa
den anden Side er der heller Intet, som bestemt
modsiger Traditionen om hans Fødested, og det angivne
Fødselsaar maa ialtfald være tilnærmelsesvis rigtigt.
Derimod have vi hans eget Udsagn for, at han har gaaet
i Roskilde Skole, paa hin Tid den mest ansete og
stærkest besøgte i Landet, og vi kjende ydermere af
hans egen Skildring de Kaar, han fristede under sin
Skolegang. Det er ikke med glade Tanker, han seer
tilbage paa den Undervisning, han har nydt; de kaldte
den »boglige Kunster og Visdom«, siger han, »enddog
det ikke var Andet end løsagtige, forfængelige Ord
og Disputats, som havde hverken Hoved eller Hale;«
de lærte hverken at tale »ret Latine eller skrive god
Danske paa deres eget Tungemaal,« de hørte kun »om
hellige Mænds Historie og Jertegn, om Pavens store
Aflad og anden løs og forfængelig Lærdom og Prædiken,
som hverken havde Sandhed eller Salighed i sig.«
Med levende Farver skildrer han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free