Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blev Skjøgen Imperia tildel, da hun sexogtyve Aar
gammel blev begravet i Kirken St. Gregorio og fik den
Gravskrift paa Latin: »Imperia, romersk Glædespige,
som, et berømmeligt Navn værdig, viste Menneskene et
sjeldent Billede paa Skjønhed.«
I en anden Aand blev Humanismen modtagen Nord for
Alperne. Hos Folkeslagene her traf den en tungere,
men ogsaa dybere Natur, og Livet var ikke saa
solbestraalet, at dets Alvor kunde gaa tabt under
en stadig Paavirkning af Skjønhedsindtryk. Medens
Humanismen i Italien væsenlig betegnede et Fremskridt
paa Smagens Omraade, gav den i de nordlige Lande de
ethiske Ideer et fyldigere Indhold og arbejdede med
paa den store Tvedeling af Kirken, som Tidsalderen
har taget Navn efter.
De italienske Lærde paavirkede Skolen »det forenede Livs
Brødre« i Deventer i Nederlandene, og herfra bredte de
humanistiske Studier sig i Nordeuropa. Af de nævnte
Brødre modtog Tidens navnkundigste Humanist Erasmus fra
Rotterdam (1467-1536) sin første Undervisning; hans
Formynder tvang ham vel til at blive Munk, men
Biskoppen af Cambray løste ham fra hans Munkeløfte, og i
Paris, Italien og Oxford fuldendte Erasmus sine Studier,
hvorpaa han efter lærerige Rejser i Nederlandene og
Tydskland, som førte ham sammen med Tidens mest udmærkede
Mænd, omsider tog Bolig i Basel. Denne Bys Universitet var
et af Midtpunkterne for det aandelige Liv i Europa; et
stort Antal af fremragende Videnskabsmænd vare Lærere ved
det, og i Omgang med dem saavelsom ved Brevvexling med
andre Landes højtstaaende eller lærde Mænd følte Erasmus
sin aandsfornemme Natur netop omgiven af den urbane
Dannelse, den humane Alsidighed, som var dens rette
Element. Han var en receptiv Aand, der med stor Lethed
optog et forskjelligartet Indhold i sig og ophobede det
til en veltilegnet Kundskabsmasse, som gjorde ham til et
Vidunder for sin Tid og tillod ham med lige Dygtighed at
behandle de mest forskjelligartede Emner, at udgive
Klassikere og at udarbejde en elegant latinsk Oversættelse
af det nye Testamentes Grundtext. Paa dennes
Kristendomsforkyndelse pegede han atter og atter som den
sande Lære i Modsætning til de antikiserende Humanisters
hedenske Livsanskuelse og hævdede paa den anden Side den
sande Videnskabeligheds Methode ligeoverfor Skolastikens
golde Formalisme. Han var i Besiddelse af et bidende,
altid slagfærdigt Vid og lod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
