Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I Humanismens Hjemland førte alle disse nye Livssyn
imidlertid ikke til noget officielt og eklatant
ydre Brud med det Gamle. De italienske Humanister
konstaterede for sig selv, i deres stille Sind,
Kirkens Afvigelse fra Kristendommen, men denne sidste
interesserede dem ikke nok til, at de skulde vove en
Kamp for den. De klassiske Studier havde efterhaanden
forvandlet dem til Hedninger. De Ædleste blandt dem
fandt større Dybsind i de platoniske Beviser for
Sjælens Udødelighed end i Kristendommens Tilsagn
herom, og Ciceros moralske Raisonnementer syntes
dem mere menneskelig tiltalende end Evangeliernes
Lignelser eller Bjergprædikens ethiske Love. For
det store Flertal blandt disse højtdannede og
aandfulde Mænd havde ydermere den antike Verdens
Skjønhedsliv mere Tiltrækningskraft end dens
moralske Indhold. De indrettede sig Til værelsen
æsthetisk og søgte at skabe et Sidestykke til den
græske Skjønhedsdyrkelse. Med epikuræisk Begejstring
sværmede de for et antikt Digterværk eller en antik
Statue og forgudede, hvad Samtidens Poesi og Kunst
skabte under Paavirkning af klassiske Impulser; en
Sonnet, der heldigt udtømte en aandrig Tanke indenfor
sine Quaternariers og Terzetters snevre Skranker,
fløj fra den ene Ende af Italien til den anden, et
vittigt Epigram gjorde sin Forfatter til Dagens Helt,
et nyt Maleri i et af de store Kunstneres Atelierer
var en større Begivenhed end en politisk Sejr. Den
aldrig senere opnaaede Storhed, til hvilken den
italienske Kunst dengang hævede sig paa alle Omraader,
kom denne Skjønhedsdyrkelse imøde og gav den rigelig
Næring, og fra Paven og Kardinalerne nedefter gjennem
Samfundslagene dannedes der en Menighed, som tilbad
Skjønheden og Livsnydelsen efter den antike Verdens
Forbillede og i sit Hjerte husede Ligegyldighed for
Kristendommen og Foragt for Kirken, Skjøndt disse
Følelser ikke lagdes aabenlyst for Dagen af Hensyn
til den hierarkiske Stillings Værdighed, egen Fordel
og Menigmands formentlige Tarv. Denne Dobbelthed var
ikke Tidens eneste Frivolitet; den Sandselighed,
som Skjønhedsdyrkelsen ifølge sin Natur saa let
kan udarte til, satte sit Præg paa det italienske
Samfundsliv. Pavehoffets Historie er en Index over de
mest raffinerede Udsvævelser; bag festlige Optog og
straalende Gjæstebud under de glade Guders Auspicier
skjulte sig vild Tøjlesløshed, og til mere end een af
de store Kunstneres Madonnaer har en berygtet Kvinde
siddet Model og saaledes opnaaet en Forherligelse af
lignende Art som den, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
