Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forandrede Livsanskuelse, der formede sig, spredtes til
alle Sider med en Hurtighed og en agitatorisk Kraft,
som i sig selv var et nyt Vidunder. Hidtil havde en
Kirkeforsamling eller et Baal kunnet standse en
forskende Tanke i Flugten; nu laante Bogtrykkerkunsten
den sin mægtige Fjederham, og fra Land til Land
forplantedes de nye Ideer med en aldrig kjendt Fart
og naaede ned i Lag af Befolkningen, til hvilke
sjelden nogen anden aandelig Paavirkning end Kirkens
havde kunnet finde Vej. Belæringen fra Prædikestolen
tabte sin Betydning som den hidtil eneste Forbindelse
mellem en Autoritet og dens Livegne, og hvor der før
var en almægtig Kirke og dens over al Verden spredte
Menighed, skabte Bogtrykkerkunsten lidt efter lidt en
Stat og dens Undersaatter. Paa samme Tid berøvede den
Klostermunkene deres sidste Existensberettigelse,
deres Virksomhed som Afskrivere og - foreløbig dens
største Bedrift - skabte af Folkesprogene et
Skriftsprog, i hvilket Biblen snart blev tilgængelig
for Alle og derved Uoverensstemmelsen mellem dens og
Pavekirkens Lærdomme sat i skarp Belysning.
Bibelkritiken udgik fra Humanisternes lærde Kredse.
Det latinske Sprog forbandt dem til et internationalt
Samfund, som behandlede de aandelige Spørgsmaal under
indbyrdes videnskabelig Drøftelse og gjensidig Kritik,
men ogsaa, i mere bevægede Tider, henvendte sig til
det enkelte Folk i dets eget Tungemaal. Det græske
Sprog gav dem Nøglen ihænde til en Undersøgelse af
Biblens Grundtext, som røbede dens Forskjellighed fra
den kanoniske Bibeloversættelse, Vulgata. Med denne
Erkjendelse fulgte et dybere Indtryk af det Centrale
i Kristendommen, og dette banede atter Vej for
Mistro til og Forkastelse af den papistiske Lære om
Gjerningshelligheden og dens hele Apparat af Helgene,
Skærsild og Aflad. Og ikke alene sit Sprog, ogsaa
sine Ideer udleverede den antike Verden som Vaaben
mod den bestaaende Kirkebygning; en dybere Indtrængen
i den aristoteliske Filosofi viste, hvilket Misbrug
Skolastiken havde drevet med den græske Tænkers Navn
ved at udgive sine rent formale logiske Haarkløverier
for et væsenlig sandt Udbytte af hans Tænkning, og
Bekjendtskabet med Platon førte ind i en Ideverden,
hvor de afgjørende Spørgsmaal drøftedes med en Højhed
i Anskuelsen og en Stræben efter Sandheden for dennes
egen Skyld, som dannede en grel Modsætning til den
katholske Kirkes brutale Vanemæssighed i Behandlingen
af aandelige Ting.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
