Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gjennem den følte og hævdede de deres Slægtskab med
det berømmelige Folk, som i en svunden Tidsalder
havde omspændt den fysiske Verden med sin Magt og
sat Romerkraftens faste Præg paa den aandelige,
paa Filosofi, Retsvidenskab, oratorisk Foredrag,
Historieskrivning, Digtning og Kunst. At opsøge
og redde Levningerne af denne Kultur blev nu alle
Dannedes brændende Higen, at skrive ciceroniansk
Latin Maalet for deres ivrige Studier. Pave Leo
X. gjorde gjældende, at »en vigtig Del af Pavens
Pligter er at støtte den klassiske Litteraturs
Fremgang«; han lod allevegne søge efter Haandskrifter,
udsatte Belønninger for hvem der fandt en Bog mere
af Livius og Tacitus og holdt over hundrede Lærere
ved Universitetet i Rom. Kirkens hele Pomp bragtes
i Anvendelse, hvor det gjaldt om at forherlige en
videnskabelig Erobring eller et kunstnerisk Fund;
som om det var en Helgen, der blev kanoniseret,
ringede alle Roms Kirkeklokker, da man i Titus’ Bade
havde udgravet Laokoonsgruppen, og blomsterkranset
blev Kunstværket ført til Capitolium, ledsaget
af Musik og forherliget af Digternes lovprisende
Sange. Ved saadanne Optog udbredtes Ærbødigheden for
Kunst og Videnskab ogsaa hos Menigmand, og den kunde
kun voxe, naar han saae den Glans, der omgav hans
Samtids Kunstnere, hvem Fyrster og Rigmænd kappedes
om at drage til sig, naar han saae dem hædrede med
Statens højeste Værdigheder og dens vigtigste Hverv
betroede til dem, naar han saae Rafael begive sig
til Pavens Hof, omgiven af indtil halvtredsindstyve
navnkundige Kunstnere, der hyldede ham som deres
Mester og Lærer. Mere end Peterskirkens voxende
Mure, mere end de offentlig udstillede, med hædrende
Sonnetter behængte Kunstværker overtydede slige
Episoder Menigmand om, at Kunsten var bleven en Magt
i Staten og i Livet i det straalende cinquecento,
Gjenfødelsestiden, der blev for den italienske Kunst,
hvad den perikleiske Tidsalder havde været for den
græske. Andre Indtryk strømmede ind paa Folket fra
en anden Kant, Ikke blot en gammel og glemt, men
ogsaa en ny, aldrig før kjendt Verden aabnede sig
for Menneskeheden paa dette forunderlig bevægede
Tidspunkt af Historien - det fjerne vestlige Land, som
en dristig genuesisk Sømand havde fundet Vejen til og
om hvis eventyrlige Forhold og fabelagtige Rigdomme
der kom Beretninger tilbage, som hørtes med en
Blanding af tvivlende Undren og fantastisk Betagethed.
Og alle de nye Tanker, der fødtes, hele den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
