- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
164

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Reformationstiden. Indledning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

især dette gaa ud over Fordærvelsen i den katholske
Kirke, over Kleresiets sædelige og intellektuelle
Forfald, ligefra Pavernes Lastefuldhed til Munkenes
Ladhed og Uvidenhed, over den Overtro, som Kirken
udbyttede til sin Fordel ved Helgenforbønner,
Afladshandel og Valfarter. Men til Reformationen
stillede han sig desuagtet kritisk; Luthers første
Angreb paa Papismens Udenværker fulgte han med
Sympathi, men i den egenlige Storm mod Fæstningen
vilde han ikke have Del; dens Bulder og Brag
saarede hans harmoniske Natur, og den hensynsløse
Ensidighed, som førte Luther frem mod Maalet, da
han først var kommen i Fart, stod i afgjort Strid
med hans humanistiske Alsidighed. Mænd som Erasmus
(og hans danske Lærling Poul Helgesen) kunde bane
Vej for Reformationen ved en aandelig Dannelse,
der pegede langt ud over Tidens hidtil gjældende
Anskuelsesmaade, men selve denne Dannelses Natur
gjorde dem uskikkede til at føre an i Kampen, og
denne Værdighed attraaede de heller ikke; dens urolige
Færd vilde forstyrre deres humane Ligevægt. Til det
egenlige Reformations værk maatte der haardere Halse,
Mænd som ULRICH VON HUTTEN, der brugte Sværd og Pen
lige godt og lige gjerne, Mænd som MARTIN LUTHER,
der ikke betænkte sig paa at »slaa Hul paa Pauken«,
da ingen anden Fremgangsmaade vilde hjælpe.

Hvorledes den lutherske Reformation blev modtagen i
Danmark, ad hvilke Veje den arbejdede sig frem og
hvilke politiske Interesser der knyttede sig til den,
kan det ikke være Opgaven at gjenfortælle her, hvor
vi nærmest have at gjøre med de litteraire Fænomener,
den affødte; men under Skildringen af disse og af de
Mænd, som bleve de ledende paa dette Omraade, vil Tidens
politiske Historie ikke blive uberørt, og et nogenlunde
fuldstændigt Billede af Reformationsværkets Gang vil
tegne sig, alt medens vi særlig drage den litteraire
Udviklings Linier.

Inden vi gaa over til denne Skildring af
Reformationslitteraturen, maa en af
Hovedbetingelserne for dens Fremstaaen og
Virkefynd omtales: Bogtrykkerkunstens Indførelse
i Danmark. Flere af dens tidligste Frembringelser
have vi alt havt Lejlighed til at tage i Øjesyn,
og Navnet paa den Bogtrykker, fra hvis Presse den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0200.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free