Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hævder den danske Folkedigtning en saa særegen
Bevægelse, modsat den naturlige Udvikling og modsat
andre Litteraturers Gang, yder han ikke; det hænger
sammen med hans Anskuelse af Folkepoesien som »en
Frembringelse af den poetiske Evne, fordelt over
hele Massen af Folket, endnu ikke individualiseret,
og heller ikke trængende dertil.« Heiberg bestrider
naturligvis ikke, at Folkedigtningens enkelte
Frembringelser skyldes enkelte Individer, men
han gjør gjældende, at denne Individualitet er
tilfældig formedelst den poetiske Evnes Fordeling
over hele Folket. Denne Anskuelse savner ikke et
berettiget Moment, men den er dreven til en for vid
Konsekvens. Middelalderen har i Virkeligheden været
en Poesiens Tid; dens romantiske Glans har ikke
udelukkende hjemme i en senere Slægts digteriske
Forherligelse af dens Liv og Bedrifter. Den var
i mangfoldige Henseender Nydannelsens Tid, paa
Kirkens, Stats- og Samfundslivets Omraader toges
der nye Udgangspunkter, nye Forbindelser og nye
Sondringer dannedes under Gjæring og Strid, og
visse almenbegejstrende Idealer formaaede at samle
hele Tidsalderen i fælles Kjærlighed og fælles Had
(Korstogene). Sjælene vare vaagne, og ogsaa Poesiens
Billedverden gled farverig forbi det undrende Øje, ja
fandt i denne Slægtens fantasifulde og følelsesstærke
Ungdomsalder et mere modtageligt Sind end nogensinde
senere, idet Digtning og Virkelighed levede et
inderligt Samliv i det naive Sind. Dette forklarer
overhovedet Folkevisens Tilblivelse i denne Tidsalder
saavelsom dens fortsatte Bevarelse i Hukommelsen med
Tildigtninger og Omskrivninger og Sammenblandinger,
som skyldes snart En, snart en Anden og for hvilke der
ligesaa lidt kan gjøres Rede som for de oprindelige
Forfattere. Men herfra er der et langt Spring til
Tanken om et helt Folk af producerende Digtere,
og den Antagelse, der endydermere vil hævde denne
Produktion hovedsagelig for Almuen med Udelukkelse
af de Kredse, hvor Betingelserne for den maatte
være langt fyldigere tilstede, den seer bort fra
de tilstedeværende historiske Forhold og bevæger
sig paa den abstrakte Spekulations istedetfor paa
den konkrete Realitetsbetragtnings Omraade. Den
sidstnævnte Betragtning udelukker ikke, at enkelte
Viser, netop paa Grund af den almindelige poetiske
Modtagelighed, kunne være sungne første Gang i Almuens
Lag, hvor den digteriske Begavelse ligesaavel kan
have været sporadisk tilstede i Middelalderen som
til andre Tider; nogle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
