Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
oni, hvor dens Forfattere maa søges. De hedenske
Nordboer kjendte ikke til Dans; i Oldlitteraturen
nævnes kun Styrkelege og Drik, Samtale og Skjaldekvad
som selskabelig Tidkort. Dansen havde hjemme hos
Folkefærd med et lettere Temperament end den
alvorsfulde Nordbo, og rimeligvis er det fra
de keltiske Stammer den er kommen til os i en
Tidsalder, da ridderlige Former vare ifærd med at
afløse Styrkevældet. Nærmest ligger det at tænke
paa Frankrig som dens Hjemstavn; Ordet selv er
jo oprindelig fransk. Og Dans efter Sangforedrag
kjendtes i Frankrig under Navnet »carole«; Ordet
gik over i det engelske Sprog, hvor »carol« fra at
betyde Dansen selv efterhaanden blev Betegnelse for
Visen, hvorefter man dansede. Fra Danelagen i England
kan Skikken nærmest være kommen til Danmark og maa
vel da være bragt hertil af de danske Høvdinge i
Knud dens Stores Thinglid. Det er saaledes Adelen,
der har omplantet Folkevisen i vor Jordbund, og det
er den, der fra først af har dyrket den. Anstand
i Legemets Førelse, Sands for musikalsk Rythmik,
Glæde over Fantasiens frie Frembringelser eller
dens Udsmykning af Historiens Tildragelser og i det
Hele taget Lyst og Lejlighed til ædelt selskabeligt
Samkvem vare Forudsætninger, som maatte være tilstede,
hvor Folkevisen skulde fæste Rod og trives; men at
disse fandtes og maatte findes i rigere Maal hos
Herremanden, som stod forrest i Samfundet, Kongen
og Hoffet nærmest, end hos Borgeren og Bonden,
hvis Tid og Tanke var stærkere optagen af de daglige
Fornødenheders Tilvejebringelse, er selvindlysende;
til Overflod vidner Visens Indhold tydeligt nok om,
i hvilke Kredse den har sit Udspring og for hvilke den
nærmest var bestemt til Underholdning: det er Kongers
og Ridderes Eventyr og Bedrifter, den synger om,
og det er paa Herregaardens Enemærker, dens Danseleg
finder Sted, »paa grønne Vold« eller »i Rosenlund«,
hvor »Riddere og Jomfruer« træde Dansen.
En stor kritisk Autoritet, for hvem ellers Klarhed
er et Særkjende, har bidraget til at forvirre
Opfattelsen af dette baade ved indre og ydre Grunde
naturlige Forhold. Hvor J.L. Heiberg i sin Udsigt
over den danske skjønne Litteratur (Pros. Skrftr. III)
omtaler vor Folkevises Oprindelse, fremsætter han den
Paastand, at den skandinaviske Folkepoesi er udgaaet
fra Almuen og har udbredt sig derfra til Hofferne,
medens den franske og tydske Digtekunst har taget den
modsatte Retning. Noget Bevis for dette Postulat, der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
