Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ganske faa Viser synes ved det Standpunkt, hvorfra
Emnet er seet, at tyde herpaa, ligesom Viserne neppe
heller have været lang Tid om at naa fra Riddernes
Samlag ned til deres Tyendes Efterligning af
Herskabets Selskabsmoro og derfra ud i Befolkningen.
Paa denne Vandring ere Forfatternes Navne gaaede
tabt; de have naturligvis oprindelig været kjendte i
de Kredse, som havde seet Viserne fremstaa, og
sagtens nydt et vist Ry, været omgivne af en vis
Glans; men dels var den poetiske Syssel jo kun en
underordnet Side af Ridderens Virksomhed, et
paaskjønnet Talent, men som kun sigtede til
Omgangslivets Forskjønnelse og ikke gjorde Fordring
paa litterair Betydning; dels var det vanskeligt
at fastholde disse Navne i Tidens Gang, fordi der
ikke klæbede nogetsomhelst Personlighedspræg ved
Viserne, der alle havde en fælles Form, hvori det
var mere end vanskeligt at paavise nogen individuel
Forskjellighed, ganske paa samme Maade som ved
den ældste Psalmedigtning efter Reformationen, hvis
Forfattere vi tilfældigvis kjende, uden at deres Navne
betyder Andet for os end en tom Klang, med hvilken der
ikke lader sig forbinde noget Personlighedsindtryk;
dette træder helt tilbage for den fælles Form,
hvori den fælles religieuse Trang giver sig Udtryk i
denne Digtning. I Tidernes Løb undergik Folkeviserne
ydermere ved den mundtlige Overlevering fra Slægt
til Slægt saamange Forandringer, at den oprindelige
Forfatters Digtning stundom blev helt ukjendelig
under det mangeartede Medarbejderskab, den maatte
friste. Denne mundtlige Forplantning har varet ved
lige til vor Tid, og endnu den Dag idag opsankes
der Folkeviser og Brudstykker af dem i Almuens Hjem
(E. T. KRISTENSENS Samlinger af Jydske Viser fra
Hammerum Herred, hentede lige fra Folkemunde, 4
Bind).
Den skriftlige Bevarelse af Folkeviserne tog først
sin Begyndelse i det 16. Aarhundrede. I Mellemtiden
- da Folkevisedigtningens Begyndelse vel maa sættes
i det 12. Aarhundrede, for nogles Vedkommende altsaa
i Løbet af firehundrede Aar - vare Viserne dalede
fra Riddersamkvemmet ned til Almuelaget og bevaredes
her, saavidt Hukommelsen vilde slaa til; dog rakte
den længere og bevaredes trofastere, end man skulde
mene det gjørligt, just fordi denne Visedigtning saa
at sige var Almuens eneste verdslig-poetiske Eje,
som den var fortrolig med paa samme Maade som Barnet
med sine Eventyr, i hvis Gjenfortælling det nødig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
