- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
123

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

»Sidste Sinde I ud af Landet foer,
da havde jeg en Ridder til Mand:
nu er jeg bleven Dronning af Danmark,
saa ganges mig Lykken i Hand.

Den Tid I ud af Landet foer,
da var jeg en Ridders Frue:
nu er jeg bleven Dronning af Danmark,
det monne saa lidet due.«

Da svarer Marsk Stig, at det skal gjælde Forførerens
Liv; han rider til Thinge, hvor Kong Erik byder ham
Haanden og hilser ham velkommen hjem.

Herre Marstig staaer paa breden Thing,
og han tager til at kære:
»Min Hustru er med Volde tagen,
fordi er jeg kommen here.

Jeg var mig af Landet ude,
jeg vandt baade Revel og Rin: <footnote>Reval og Riga</foornote>
hjemme sad I, Konning Erik!
voldtog kjære Hustru min.

Jeg var mig af Landet ude
og voved for Riget mit Liv:
hjemme sad I, Konning Erik!
voldtog min væne Viv.«

Det svared unge Kong Erik,
han smiler under Skind:
»Hendes Ja og hendes Villie
var ligesaa god som min.«

Marsken tager Forsamlingen til Vidne paa, at han
undsiger Kongen, og da denne pukker paa sin Magt,
minder han ham om, at »Listen kan Magten svige« og
at man tidt kan finde »en Mynde, der beder (fælder)
baade Hjort og Hind«.

Der lægges nu Hævnraad op mellem Fru Ingeborg og
hendes Søstersøn, ungen Rane, som er i Kong Eriks
Tjeneste. Paa Vejen til Viborg, hvor Kongen vil holde
Landsthing, overtaler Rane ham til at sende Følget
iforvejen og drage med ham paa Jagt i en vildtrig
Lund, som Rane kjender. Under den hidsige Forfølgelse
af Hjort og Raa leder Rane Kongen vild, saa de mod
Aften maa ty ind i et ensomt lille Hus. Her viser sig
et sælsomt Gjøglesyn for Kongen, paa eengang Foster
af hans sandselige Fantasi, en Legemliggjørelse af
hans Sindsretning og Tankegang og en Bebudelse af den
snart fuldbyrdede Skjæbne, disse drive ham henimod:

Han gik sig i Huset ind,
hannem var om Hjertet ve:
der stod inde saa skjøn en Jomfru,
som nogen Mand vilde se.

Han tog hende listelig i sin Arm:
han taled til hende saa brat:
»Hør I det, min skjønne Jomfru!
jeg sover hos Eder inat.«

Det da svared den skjønne Jomfru,
saa hjertelig der hun lo:
»Svar Du først, Konning Erik,
den Gjerning, Du sidst haver gjort!«

»Min skjønne Jomfru! vide I det,
saa vide I ogsaa mere;
I siger mig det, min skjønne Jomfru!
hvorlænge mit Liv skal være!«

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0155.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free