- Project Runeberg -  Illustreret dansk Litteraturhistorie / Første Bind /
124

(1902) Author: P. Hansen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det da svared den skjønne Jomfru,
saa hjertelig der hun lo:
»Spørg Du ad den lidele Krog,
der dit Sværd hænger paa!

Vilt Du vide paa dem visse Tal,
Du tælle da paa dit Belte!
Du vogt Dig for de Graamunkes Kapper!
de skjule saa raske Helte!«

Det var Konning Hr. Erik,
han efter den Jomfru tog:
hun blev borte imellem hans Hænder,
han hende aldrig mere saae.

Den Stund den Jomfru hos hannem var,
da havde han Ild og Lys;
saasnart som hun var kommen hannem fra,
han stod i tykken Ris.

Omsider komme de Vildfarne paa ret Vej igjen og naa
ind til Finderup; det er silde paa Aftenen, Ild og
Lys er slukt allevegne, og de maa søge Natteleje
i Laden. Kongen er ængstelig tilmode og beder Rane
stænge Døren vel; han tænker paa Marsk Stig og hans
Trusel, men Rane beroliger ham:

»Marstig min Frænde er snar til Sinde
og underlig i Ord;
saamænd, min ædelig Herre!
I tør det intet tro.

Viben vil værge for hver den Sted,
som udi Marken mon staa!
kunde hun end værge den lidel Tue,
der hun skulde bygge paa!«

Men Ranes Trøst er kun paa Skrømt: han veed, at
Graamunkene ere Kongen paa Sporet, som det skildres
i den her indføjede Vise:

De ere saamange i Danemark,
ville alle Herrer være:
de ride dennem til Ribe
og lade sig Klæder skjære,
Nu stander Landet i Vaade.

Alle lade de sig Klæder skjære
udi Graamunkes Lige;
saa rede de sig op ad Land,
Konning Erik vilde de svige.

De vogte hannem tidt, de vogte hannem ofte,
de vogte hannem alle Tide:
de vogte hannem ogsaa den liden Stund,
han monne til Finderup ride.

Drabet finder da Sted under de bekjendte
Omstændigheder, idet de Sammensvorne, vejledede af
Rane, gjennembore Kongen i hans Skjul under Høet
og Halmen i Laden. Denne Episode efterfølges af de
dramatisk bevægede Optrin, da Kongens Smaadreng kaster
sig paa hans Hest og rider til Skanderborg, for at
melde Dronningen den onde Tidende og bede hende vogte
den unge Søn, som nu »al Danmark skal styre og raade«
- thi nu stander Landet i Vaade. Strax efter kommer
Marsk Stig ridende til Skanderborg, fulgt af alle sine
Mænd, nu ikke længer formummede i Graamunkekapperne,
men med skinnende Guld paa Brystet. Det kommer til
et hvast Ordskifte mellem Dronningen og Marsken, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 19 11:50:10 2024 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ildalihi/1/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free