Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Den Terne hun ind ad Døren tren,
Hornet i hendes Hænder sken.
»I drikker! Hr. Bøsmer! Jeg drikker Eder til;
og saa maa I fare, alt hvor I vil.«
Han lagde til Munden, saa liden en Drik:
al Verden hannem af Huen gik.
Han glemte sin Fader og Moder,
hans Søster og hans Broder.
Han glemte og sin Fæstemø,
som han skulde med baade leve og dø.
»Siger mig, Hr. Bøsmer! paa Eders Maal:
hvor er I fød? hvor er I baaren?
Hvor er I fød? hvor er I baaren?
og hvor have I Eders Fæstemø udkaaren?«
»I Elvehjem er jeg fød og baaren,
og der er alle mine Hovklæder skaaren.
Og her staaer I, min Fæstemø!
med Eder vil jeg baade leve og dø.«
Men Linden hun løves.
Runernes Magt er en anden Trolddom, der tidt kommer
tilorde i Viserne som et enkelt Træk (vi saae,
hvorledes ung Svejdal fik et Runesværd af sin Moder)
og i adskillige Viser udgjør selve Hovedmotivet. Det
er med Runer at rigen Raadengaard binder Ørnen, som
vil fratage ham hans Kjærest (»Ørnen i Bedelund«),
og det er med »Runeslæt« fra sin klingende Harpe at
Hr. Vilmund spiller sin Brud ud af Troldens Vold;
malerisk er dette Spils Virkning beskrevet i Visen
om »Harpens Kraft«:
Vilmund tager Harpe i Hånde,
- Strengen er af Guld -
han ganger for Strømmen at stande.
Saa liflig legte han for sin Jomfru.
Han slog Harpen saa saare,
det hørtes over alle Gaarde.
Han slog Harpen over den By,
og Fuglen af den høje Sky.
Han slog Løv af Lindetræ
og Hornen af det levende Fæ.
Han slog Bark af Birke og
Knappen af Mari-Kirke.
Han slog mer end han skulde:
han slog de Lig af Mulde.
Han slog Harpen af ret Harm:
han slog sin Brud af Troldens Arm.
Det er ligeledes med »Runeslæt« at Hr. Oluf spiller
Hr. Peders Viv Fru Mettelil til sig og saaledes
vinder det Væddemaal, han indgik med Ægtemanden, da
denne satte sin Hustrus Tugtighed op imod Ridderens
pralende Paastand:
»Den Kvinde er ikke i Verden til,
jeg kan hende jo daare, om jeg vil.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
