Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jeg var mig en fattig Ungersvend,
jeg skulde at gilje [1] ride:
saa red jeg mig ud i Rosenslund,
mig lystede der at hvile.
Siden jeg hende først saae!
Jeg lagde mit Hoved til Elvehøj,
mine Øjne de finge en Dvale:
der kom tre Jomfruer gangendes ud,
de vilde gjerne med mig tale.
Den ene klapped mig ved hviden Kind,
den anden hvisked mig i Øre:
»I vaager op, fagren Ungersvend!
om Eder lyster Dansen at røre.
I stander op, fagren Ungersvend;
om Eder lyster Dansen at røre;
min Jomfru skal for Eder en Vise kvæde,
den fejerste, I lyster at høre.
De bare frem en Stol af Guld,
den Jomfru skulde derpaa hvile;
men det vil jeg for Sandingen sige,
det ligtes mig saa ganske ilde.
Hun bar op, en Vise hun kvad,
saa herlig da monne de synge:
de stride Strømme de stilledes derved,
som førre vare van at rinde.
De stride Strømme de stilledes derved,
som førre vare van at rinde;
den liden smaa Fisk i den salte Flod,
han stilledes alt med sin Finne.
Den liden smaa Fisk i den salte Flod
han stilledes alt med sin Finne;
og de vildene Dyr, i Skoven vare,
de glemte deres Spring at springe.
De vildene Dyr, i Skoven vare,
de glemte deres Spring at springe;
de lille smaa Fugle, paa Kviste sade,
de fældte [2] deres Sang for hende.
De dandsed ud, og de dandsed ind,
og hver med Kjæreste sin;
alt sad jeg fattig Ungersvend,
jeg havde min Haand under Kind.
Siden jeg hende først saae!
Visen om »Hr. Bøsmer i Elvehjem« fortæller, hvorlunde
Elverkvinden, dragen af stærk Elskov til den væne Svend,
lister sig til hans Seng og hvisker til ham, at hun
tager hans Ord paa, at han vil møde hende imorgen ved
Elverbro. Da Hr. Bøsmer vaagner, troer han at have drømt,
men selv om det er i Drømme, han har givet sit Ord, vil
han holde det, og trods alle Advarsler rider han til
Mødestedet; paa Elverbroen snubler hans Ganger, Hr.
Bøsmer falder i Strømmen, men opfanges af Elverkvinden.
Nu skildrer Visen, hvorledes hendes Kogleri faaer ham
til at glemme Fædreland og Fæstemø:
»Siger mig, Hr. Bøsmer! paa Eders Maal:
hvor er I fød? hvor er I baaren ?
Hvor er I fød? hvor er I baaren?
og hvor have I Eders Fæstemø udskaaren?«
»I Danemark er jeg fød og baaren,
og der er alle mine Hovklæder skaaren.
Der er ogsaa min Fæstemø,
med hende vil jeg baade leve og dø.«
Den Elvemø taler til Ternen sin:
»Du hente mig ind et Horn med Vin!
Du hente mig ind et Dyreshorn!
og kast Du deri to Elvekorn!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
