Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Folkevisen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ofte besungen er denne Tryllerunernes Evne til at vække
Elskov selv hos den Gjenstridigste, ja selv om Fortvivlelse
maa blive Frugten af den jomfruelige Blufærdigheds Kamp
mod den af Runerne vakte Drift. Herom handler Visen »Hr.
Tidemands Runer« med den skjønne Indledningsstrofe:
Det haver været af Arildstid,
det bliver, mens Livet kan vinde,
at Elskoven tvinger saa mangen En,
baade Møer og høviske Kvinde.
Det dages op under Liden.
Hr. Tidemand rister Runer paa Roser og kaster dem
i Vandet. Strømmen fører dem for Jomfru Blidelilles
Fod, hun »stikker dem i Ærmelin«, men bliver snart
et Bytte for deres forgjørende Magt, saa hun staaer
op om Natten og gjæster Hr. Tidemand ombord i hans
Skib. Han modtager hende med det spottende Spørgsmaal,
om der ikke er Riddere og Svende i hendes Faders Land,
siden hun søger til ham:
»Der var baad Ridder’ og Svende
udi min Faders Land:
det gjorde I med de ramme Runer,
det jeg kom Eder til Hand.«
Taaren randt af Øjenbraa,
hun vredtes ved de Ord:
saa gjorde hun Kors for Bølgen blaa,
sprang ud for Snekkebord.
Det var Jomfru Blidelille,
gjorde Kors for Bølgen blaa:
saa tog hun den liden grøn Sti,
til Havsens Bunde laa.
I Visen om »Ridder Stig Hvide« finde vi det Motiv,
som H. HERTZ har benyttet i »Svend Dyrings Hus«, men
der ladet finde en antydende Forklaring i psykologiske
Forudsætninger, medens Folkevisen, som dens Art er,
lader Handlingen alene tale for sig: Ridderen vil
kaste Runer for liden Kirstin, men ved et Uheld »drev
de op under Frøken Regisses Skind« (Kaabe). »Frøken
Regisse rødmer som en Blod, Ridder Stig sortner som en
Jord«. Han betroer sin Fostermoder sin Fortvivlelse
og anraaber hende om Hjælp og Raad. Men mod Runernes
Magt gives der ingen Hjælp:
»Det Du kunde ride ad Valskland hen,
da søger hun Regiss’ inat til din Seng.
Det Du end rede til Verdens Ende,
i denne Nat skulde hun Dig finde.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
