Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Et godt Barn gjør sin Fader glad,
et ondt Barn sin Moder skæmmer:
med Angst og Sorg paa hvert et Sted
det dem fuldsaare græmmer.
(Niels).
Jeg haver fornummet, at Svig og Fals,
ihvor langt det om ganger,
det kommer sin Herre igjen paa Hals
med Drøvelse, Sorrig og Anger.
(Abel).
Til disse almindelige Betragtninger knyttes saa den
historiske Fortælling uden nogen videre Overgang;
Kongen beretter i første Person, hvad der er
vederfaret ham og hans Land under hans Regering,
undertiden yderst kortfattet, til andre Tider meget
udførligt, uden at dog Skildringens Omfang altid er
betinget af den fortællende Persons historiske
Betydning. Det er som et offentligt Skriftemaal,
hvor baade det Gode og det Onde maa frem for Dagen,
ja hvor selv den rene tomme Uduelighed maa bekjendes,
som Broder Jermersøns Tilstaaelse:
Mangen Mand higer mod Konningenavn
og haver dertil stor Lyst;
bær han det ikke sit Rige til Gavn,
han maatte det heller miste.
Saa lidet var jeg duelig,
da jeg skulde Danmark styre:
thi maa jeg erkjende det bluelig,
jeg tog mig paa den Byrde.
eller hvor en daadløs Regeringstid har sin
Kortvarighed til Undskyldning, som hos Kong Sivald:
Hvo drabelig Gjerninger gjøre skal
og Tiden er hannem kort og smal,
da kan deri lidet bedrives.
Jeg Konning var en stakket Stund,
thi kunde jeg det gjøre ingenlund,
som meget var værd at skrives.
En videre Forestilling om Maaden kan følgende
Brudstykke af Harald Blaatands Liv give :
Jeg lod prædike den hellige Tro,
for Alle, som monne i Danmark bo.
Jeg skifted Jylland i Bispedom tre,
som er Aars, Ribe og Hedeby.
Da Thyra, min Moder, hun var død
af ret Helsot og Alders Nød,
jeg lod til drage saa stor en Sten
og skulde hannem lægge paa hendes Ben.
Da laa der en Mand og havde der bedt,
hannem spurgte jeg ad, om han havde seet
en sværere Byrde drages i Jord?
Jeg saae en større, sagde han, igaar.
Paa Viborg Landsthing din Søn han stod
og drog fra Dig al Danmarks Raad.
Døm selv, hvilken som Du kan tro
der størst var af de Byrder to.
Da bad jeg alle gode Mænd
lægge paa deres Harniske hver og en.
Da svarede mig saamangen dejlig Svend:
Vi ville ej vove vore Liv med den,
som os lader drage som andre Øg;
det sige vi alle foruden Føg (Tant).
Thi tog jeg da dem, jeg kunde faae,
imod min Søn jeg med dem drog.
Der vandt han mig da Marken af,
og jeg da Flugten til Sjælland gav.
Der droge vi atter tilsammen i Strid
som Absalon og hans Fader David.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
