Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
saakaldte Eriks Krønike, der imidlertid
samvittighedsfuldt refererer ogsaa andre Versioner om
det danske Folks Oprindelse, saasom den Antagelse,
at »de Danske kommer af et Slags Folk, som kaldes
Danater, fra Grækenland«; men hvorfra Landet end er
blevet befolket, vist er det, at »det havde ingen
Konge før paa Kong Davids Tid, thi da kom Dan, Humbles
Søn, Konge i Sverige, og regerede over Sjælland,
Møen, Falster og Lolland, og hans Rige kaldte man
Videslet«.
Med Humble og Dan begynder ligeledes Kongerækken i
den danske Rimkrønike, som fører os fra Historiens
ind paa Poesiens Omraade. Vor historiske Kundskab
forøger den ikke; den holder sig til Saxo og den
apokryfe Thomas Gheysmer, saalangt de række, og for
de følgende Aars Vedkommende - Krøniken ender med
Christiern I. - er det kun almenkjendte Begivenheder,
den i Korthed minder om. Men som Folkebog har
Rimkrøniken stor Betydning, og som poetisk Værk
indeholder den, Side om Side med platte Rimerier,
Steder, der staa i Højde med det Bedste,
Middelalderen har frembragt paa Dansk.
Den versificerede historiske Beretning var en yndet
folkelig Læsning i Middelalderen, og de fleste
Kulturlande have Exempler at opvise paa denne Art af
poetisk-historisk Litteratur. Hvad der imidlertid
stiller den danske Rimkrønike paa en Plads for sig
selv, er dens autobiografiske, selvfremstillende
Form, hvori den opruller sit historiske Stof:
Kongerne møde frem i Række, een for een, og gjøre
Rede for deres Liv og Gjerning, ja endog for deres
Død og de Omstændigheder, som staa i Forbindelse
med den. Den Naivetet, som dette sidste Træk røber,
gaaer igjennem hele Fremstillingen og lægger sig
ogsaa for Dagen, hvad den formelle Bygning angaaer, i
Overgangen fra Fortælling til umiddelbar Tale og ved
den halv dramatiske Karakter, som nu og da afløser
det episke Foredrag. I Almindelighed indledes hver
Livsskildring med en Sentens, en moralsk Lære, der
ligesom sammenfatter Dommen over eller Udbyttet af
de derefter fortalte Begivenheder, som f. Ex.
Hvem som altid vil hævne sin Harm,
han bliver ofte baade ussel og arm.
(Sivold Sigersøn).
Hver Høvding bør at have til Sæd,
Uret og Rov at lægge ned.
(Haldan den Stærke).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
