Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dansk Litteratur
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Saa flyede jeg da til tydske Land ind
og han efter med saadant Sind,
at han vilde lade mig slaa ihjel,
som han og gjorde foruden Skjel.
Siden foer jeg til Roskild By
og lagdes der i den Kirke ny,
som jeg lod bygge paa et godt Hov,
den hellige Trefoldighed der til Lov.
Endnu større Forskjel end mellem disse Livsbilleders
Omfang er der mellem deres poetiske Værdi: medens
nogle udtømme deres Emne ved en tør og triviel
Opregning af Kjendsgjerninger, i hvilken visse
Udtryk jevnlig vende tilbage, er der andre, hvor
baade digterisk Dybde og et ikke ringe Lune gjøre
sig gjældende og frembringe en Digtning, der er i nær
Slægt med Folkevisens. Selv et saa kort Rim som det
om Margrethes Søn Olaf rummer i sin vemodige Stemning
megen ægte Poesi:
Jeg var og Konning en stakket Stund,
til jeg af Helsot døde.
Gud var mig blid saa mangelund,
han tog mig fra den Møde.
I Soer hviles nu min Krop
og bier til Dommedage,
til han skal staa af Jorden op
og Løn for Verdskyld tage.
Mest er det dog i de raisonnerende Betragtninger,
der indlede eller undertiden afbryde den historiske
Fortælling, at det folkelige Præg træder frem i hele
sin naturlige Enfold og Skjønhed, intetsteds maaske
mere gribende end i de Ord, der ledsage Skildringen
af Dronning Margrethes politiske Gjerning:
Den Snor, som lægges af Strenge tre,
hun brøster fuld neppelige,
det siger Vismand foruden Spe,
om hun lægges lempelige.
Jeg lagde en Snor med alle stærk,
da jeg vandt Sveriges Krone
og arved Norge til Danemark,
at de skulle staa i Lune (i Fred).
Ingen Vold eller Verdsens Magt
kan de samme Riger beskade,
imedens de blive ved samme Pagt,
som jeg dem sammen lagde.
Thi raader jeg alle de gode Mænd,
som fore de Riger skulle svare,
Ridder og Svende hver og en:
I lade dem saa sammen være.
Lyder paa ingen Uvenners Raad,
som Eder vil Andet raade,
fordi det kommer Eder selv til Haad (Vanære)
og Liv og Sjæl til Vaade.
Den folkelige Aand og den sluttede Form, der er egen
for mange af disse Betragtninger, giver dem noget af
Ordsprogets Karakter; og som dette blive de et Udtryk
for Folkets Dom over Livets Gang og Væsen, ofte udtalt
med den Humor, som en Forening af Vemod og Lune avler:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
